Tirsdag stemte Arlas repræsentantskab ja til bestyrelsens forslag om at udbetale 1 eurocent i gennemsnit per kilo i efterbetaling til selskabets andelshavere i Sverige, Danmark, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland.

Det skriver Arla.

Samlet udbetaler Arla 128 mio. euro - svarende til 955 mio. kr. i efterbetaling plus forrentning af indskudskapital til sine ejere. Isoleret til de danske andelshavere betyder det en efterbetaling inklusive forrentning af indskudkapital på i alt 7,5 øre per kilo mælk.

På mødet tirsdag blev der blandt andet talt om effekten på Arlas kreditvurdering, hvis en større efterbetaling skulle udbetales. Arlas koncernøkonomidirektør Natalie Knight og adm. direktør Peder Tuborgh understregede ifølge meddelelsen fra Arla, at bestyrelsens forslag var så langt, som man kan gå, før man alvorligt risikerer en lavere kreditvurdering, hvilket blandt andet ville påvirke mælkeprisen på grund af højere rente på koncernens lån.

Formand Åke Hantoft udtalte, at bestyrelsen var klar over hvordan den økonomiske situation er på andelhavernes gårde, og at man derfor allerede i august tog beslutning om at sænke resultatmålet og foreslå 1 eurocent i efterbetaling.

”Men når vi analyserer situationen vil en højere efterbetaling i sidste ende koste Arlas ejere mere end det giver, fordi renterne på vores lån vil øges og dermed belaste mælkeprisen,” lød det blandt andet fra bestyrelsesformanden.

Udover efterbetalingen konsolideres 105 mio. euro - svarende til 783 mio. kr. som kollektiv kapital, mens 52 mio. euro - svarende til 388 mio. kr. konsolideres som individuel kapital. I alt er Arlas nettoresultat på 285 mio. euro svarende til 2,1 mia. kr. dermed blevet fordelt.

Det forventes, at efterbetalingen løber ind på andelshavernes konto den 4. marts 2016. 

Lave priser hæmmer Arlas voksende ingrediensforretning

Kun 15 pct. af mælkebønder tjener penge

Them Andelsmejeri trodser faldende mælkepriser