Æggebakkeproducent i markant fremgang

For årets første tre kvartaler nåede omsætningen i emballagevirksomheden Brdr. Hartmann 1,57 mia. kr., hvilket hele 38 pct. over omsætningen i samme periode sidste år, og dermed slår særligt indsatsen i de syd og nordamerikanske markeder igennem, skriver Dansk Aktie Analyse.
På udgiftsfronten steg driftsomkostningerne mindre end omsætningen, og koncernen landede et driftsresultat på 156 mio. kr. mod 87,7 mio. kr. i 2014-perioden. Årsagen er primært, at det har været muligt at udnytte valutaudsving og produktionskapacitet i Nordamerika.
Lønsomheden var i det hele taget langt bedre i det nordamerikanske, hvor ebit-marginen var på 15,7 pct., mens den under europæiske og hjemlige himmelstrøg var på kun 7,7 pct. i årets tre første kvartaler. Det har fået koncernen til at investere i effektiviseringer i de europæiske forretninger, og man ser på muligheden for at lukke en tysk fabrik ned i 2016.
Nettoresultatet for årets første ni måneder udgjorde 29,7 mio. kr. mod 65,8 mio. kr. i de første 3 kvartaler af 2014.
Hartmann har solid vækst trods skærpet konkurrence i Europa