Dansk emballagekoncern er klar til globale opkøb

Den danske emballagekoncern Hartmann er klar til flere globale opkøb for at styrke afsætningen i nye markeder, siger selskabets adm. direktør.
Foto: Jakob Carlsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jakob Carlsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Den danske emballagekoncern Hartmann er klar til flere globale opkøb for at styrke afsætningen i nye markeder.

Dog skal der fortsat effektiviseres i den nuværende produktion. Stadil-familien har 69 pct. af aktierne i det børsnoterede selskab, der realiserede en omsætning på 1,6 mia. kr. og et driftsresultat på 163 mio. kr. i 2014.

Det skriver Jyllands-Posten.

"Vi skal være til stede i alle markeder, hvor vi gerne vil have salg. Det er ikke lagt fast, hvor vi vil hen næste gang. Men vi har idéer, efter at Sydamerika er kommet til. Mellemøsten og Nordafrika er interessant, men Rusland og Sydøstasien kan også være muligheder. Kina skal vi nok ikke til lige med det samme, men vi kigger også den vej," siger Ulrik Kolding Hartvig, som har været administrerende direktør for Hartmann gennem halvandet år.

Hartmann er globalt førende indenfor emballage til æg. Virksomheden har allerede ti fabrikker på verdensplan med 2100 ansatte.

I Danmark ligger fabrikken i Tønder, mens virksomhedens hovedsæde og teknologiafdeling er placeret i Gentofte. Hartmann forventer, at omsætningen når 2-2,1 mia. kr. i 2015. Selskabet understreger, at mulige opkøb ikke indgår i den forudsigelse.

Nye madvaner får emballageindustrien op i fart

Æggebakkeproducent vil klage over dyr energisag

Du har delt din cola, nu vil Tuborg have dig til at dele din øl

Hartmanns overskudsgrad mærket af tab i Østeuropa

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også