Aldi åbner for flere mærkevarer på hylderne

Billige private label-produkter kan fremover i højere grad blive suppleret af mærkevarer, siger discountkæden Aldi.
Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen/arkiv
Foto: /ritzau/Mikkel Berg Pedersen/arkiv

Den tyske discountkæde Aldi har taget en lang række private label-varer med sig fra det tyske marked. Men fremover kan de mange billige tyske produkter i højere grad blive suppleret af kendte mærkevarer fra blandt andet danske producenter.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Til bladet fortæller vicedirektør for indkøb i Aldi Danmark, Thomas Bang, at Aldi overvejer, "hvordan vi kan gøre os mere attraktive for de danske kunder."

Som følge af overvejelserne kan flere mærkevarer komme på tale, "såfremt mærkevareproducenterne ønsker at være en del af det," lyder det fra Thomas Bang ifølge Dansk Handelsblad.

Mens det stadig er ukonkret, hvordan Aldi vil arbejde med fordelingen af private label og mærkevarer, gjorde kæden for nyligt noget konkret for at tækkes de danske forbrugere. Man kastede sig ind i kampen om at være bæredygtig ved at melde ud, at alle kakoaprodukter i Aldi fra slutningen af 2017 skal være certificeret bæredygtige.

Tiltagene for at vinde forbrugernes gunst er hårdt tiltrængt, da Aldi tidligere i år præsenterede det dårligste resultat, siden kæden trådte ind på det danske marked i 1982. 2014 endte med et underskud på hele 265,4 mio. kr. Det er 37 mio. kr. lavere end 2013 og mere end 200 mio. under resultatet fra 2011.

Netto sakker bagud med nye butikker i England

Aldi og Lidl giver briter baghjul på hjemmebanen

Dansk økoproducent: Aldi sætter prisen i Europa

Aldi vil udelukkende have bæredygtig kakao

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter