Nyt stort madmarked på vej i Aarhus

Til næste år får Aarhus sit helt eget permanente madmarked med omkring 30 boder. Den privatfinansierede forening bag madmarkedet vil især lægge vægt på høj kvalitet og bæredygtighed.
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
AF BRITT ESROM

Aarhus midtby får til foråret et helt nyt permanent madmarked med omkring 30 madboder, som foreningen Aarhus Street Food står bag. Ifølge Århus Stiftstidende er tanken, at de aarhusianske kunder skal kunne købe et måltid mad for omkring 50 kr.

Aarhus Street Food vil ikke oplyse, hvor madmarkedet får adresse, fordi man endnu ikke har fået godkendt placeringen af de lokale politikere, men man satser på en central placering nær havnen.

Idéen om den privatfinansierede forening, Aarhus Street Food, stammer fra udlandet, og man har været to år undervejs med tilblivelsen af projektet.

”De 30 køkkener kommer til at løfte i flok. Et madudvalg, bestående af uvildige århusianske restauratører, skal sørge for, at kvaliteten er i top. Og for at blive godkendt som del af Aarhus Street Food, skal man indsende et koncept, hvor man blandt andet redegør for, hvor meget vægt, man lægger på bæredygtighed,” siger Britt Vorre, som er én af hovedkræfterne i Aarhus Street Food, til Århus Stiftstidende.

Tivoli får grønt lys til ambitiøs madhal

MadMarked-stiftere risikerer karantæne efter konkurs

Nyt center skal booste lokal produktion

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter