Danish Crown har planer om at hyre flygtninge

Danish Crown i Blans åbner fabriksporten for en gruppe flygtninge, der via et praktikforløb forberedes til at komme i fast arbejde på slagteriet. På sigt skal de tilbydes arbejde.
Foto: Joachim Adrian/Polfoto/Arkiv
Foto: Joachim Adrian/Polfoto/Arkiv

I første omgang handler Danish Crown-tiltaget om, at man tilbyder 16 flygtninge fra Sønderborg at følge et kursus, som oprettes i samarbejde med Jobcenter Sønderborg. I løbet af et halvt år bliver kursisterne klædt på til jobbet som slagteriarbejder både fagligt og sprogligt. Meningen er, at de skal lære dansk, så de kan begå sig på arbejdspladsen.

Det skriver Danish Crown i en meddelelse.

"Vi vil gerne være med til at tage et socialt ansvar og give en gruppe mennesker mulighed for at forsørge sig selv. Hvis vi kan bidrage med en lille del til, at de bliver aktive borgere i samfundet, så gør vi gerne det, og det falder fint i tråd med, at vi siden december 2014 har haft kæmpe succes med at have hold for kontanthjælpsmodtagere og nydanskere," udtaler fabriksdirektør Ole Carlsen.

"Af de 86, der har været igennem kurserne, har vi i dag fastansat de 41, og de er gode, dygtige medarbejdere. Så de kurser fortsætter vi selvfølgelig med sideløbende med praktikforløbet for flygtninge," siger han videre

I Jobcenter Sønderborg ser man ifølge meddelelsen fra Danish Crown frem til, at flygtninge via praktikopholdet på en virksomhed kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det vil også være på slagteriet, at flygtningene har danskundervisning, ligesom de undervises i hygiejne-regler, sikkerhed og arbejdsmarkedsforhold samt lærer at skære med kniv. Efterhånden som kursisterne tilegner sig færdigheder nok, og der bliver behov for dem i produktionen, er tanken, at de bliver plukket ud og lært op via sidemands-oplæring, skriver slagterikoncernen.

Sticks'n'Sushi-chef: Den hårde tone påvirker vores ansatte

Stor stigning i bornholmske slagtninger

Osteselskab lukker suverænt år

Danish Crowns opkøb i Sverige er på plads

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter