I de seneste måneder har Sydafrika oplevet noget ganske sjældent. Overskud på handelsbalancen. Siden 2011 har landet ellers været i nogenlunde konstant underskud, men som Afrikas suverænt største olieimportør slår de lave priser nu igennem.

Til gengæld spås en anden aktuel verdenstrend at få modsat effekt i den nære fremtid. For mens den kinesiske afmatning påvirker hele Afrika, bliver Sydafrika ifølge en rapport fra britiske Fathom Consulting i slutningen af august det land efter Zambia, der rammes hårdest. Om end stødet rammer de to lande vidt forskelligt.

I zambiernes tilfælde er det udelukkende et ventet fald i den altafgørende kobbereksport, der gør udfaldet. Men selv om Sydafrika også eksporterer store mængder guld, så har importen fra Kina længe oversteget eksporten. Så foruden at blive ramt på råvarerne og vigende kinesisk investeringslyst, forventes den kinesiske yuans devaluering også at skævvride balancen med den største handelspartner yderligere.

Det sidste er ganske særegent for Afrikas sydligste land og understreger at landet er regionens mest udviklede økonomi. De senere års vækst er således drevet af de tertiære erhverv, mens det aktuelle handelsoverskud i høj grad skyldes eksport af bearbejdede produkter til afrikanske nabolande.

Den afrikanske rollemodel

På mange måder er Sydafrika dermed benchmark for resten af kontinentet syd for Sahara. Den status blev cementeret med Brik-landenes invitation til det eksklusive selskab i 2010, og en lang række opgørelser understreger hvorfor.

Sydafrika er regionens næststørste økonomi og har fraset enkelte småstater det højeste BNP per indbygger. Landet rangerer som nummer 43 på Forbes seneste liste over bedste lande at gøre forretning i med 26 pladser ned til kontinentets nummer to. Mens den finansielle sektor er verdens syvendemest udviklede på World Economic Forums opgørelse foran lande som USA, Schweiz og England. Endelig er korruptionen ifølge Transparancy International markant lavere end i de øvrige store afrikanske lande.

At Sydafrika er attraktiv er da heller ikke just gået nogens virksomhedernes næse forbi. To ud af tre multinationale selskaber, der er til stede syd for Sahara, har hovedkvarter Johannesburg, Cape Town eller Pretoria, der samtidig er de tre byer i regionen med den største omsætning. Alene Johannesburg er hjemsted for 40 konglomerater, der i 2013 omsatte for 1.278 mia. kr.

Blandt dem også Danmarks største virksomheder som Lego, Novo, Danfoss og Vestas. Sidstnævnte har som markedsleder i de seneste to år haft travlt, efter at sydafrikanerne besluttede sig for at opføre vindmølleparker for at imødekomme noget af landets akutte mangel på strøm.

Endnu er vindkraften dog langt fra nok til at løse den energikrise, præsident Jacob Zuma har erklæret landets største udfordring. Hyppige strømafbrydelser og begrænsninger på virksomhedernes elforbrug er stærkt medvirkende til, at Sydafrika ikke for alvor har kommet sig over den økonomiske krise, der i 2009 bragte landet i recession. Siden har væksten været mellem 3 og 1,5 pct. med nedadgående tendens.

At landets BNP vokser langsommere end i mindre udviklede afrikanske økonomier er langt fra underligt. Men med analytikernes justeringer af de globale skøn over de seneste måneder befinder prognoserne sig i de kommende år på et lavere niveau end selv det for verdens højindkomstlande. En gruppe Sydafrika trods alt ikke befinder sig i.

Hovedårsagen til dette er, at der ikke kun er stor forskel på Sydafrika og regionens øvrige lande. Der er endnu større forskelle internt i landet, hvor den økonomiske ulighed nu er større end under apartheid-regimet.

Så er man rig – og fattig

Ifølge en opgørelse fra NGO’en Oxfam sidste efterår er Sydafrika verdens mest ulige land – de to rigeste mænd ejer lige så meget som den fattigste halvdel af befolkningen. Arbejdsløsheden er på den globale top 5 og nåede i årets første kvartal sit højeste niveau i 10 år med 26,4 pct. ledige.

Det har øget de i forvejen store sociale spændinger. I april måtte militæret sættes ind, efter at stigende vold mod udlændinge nåede et foreløbigt lavpunkt med mordet på syv immigranter. Sidste år steg antallet af mord til sit højest registrerede niveau med 47 om dagen, mens landet i år er avanceret til at være verdens femtemest kriminelle land foran Afghanistan.

Det tal gælder dog kun for personfarlig kriminalitet. Økonomisk kriminalitet og udnyttelse af skattetekniske smuthuller er en helt anden sag. Ifølge Oxfam kostede multinationale selskabers brug af skattely og øvrige tekniske fiflerier et trecifret milliardbeløb i mistede skatteindtægter alene i 2010.

En ulighed som organisationen – snarere end både strømmangel og kinesisk afmatning – ser som Sydafrikas største økonomiske problem.

Ghana - ”en vidunderlig økonomisk succeshistorie”

Nigerias olie og terrorister

Storinvestoren Angola

Silicon Savannah