Så superrige er de tyske discount-familier

På en liste over de 500 rigeste tyskere fylder en stribe detail-familier rigtig meget i top fem.
Foto: Ole Lind/POLFOTO/arkiv
Foto: Ole Lind/POLFOTO/arkiv

Øverst på listen og med en samlet formue på 25 mia. euro finder man moder og søn, Maria-Elisabeth Schaeffler-Thumann og Georg F. W. Schaeffler, der står bag kuglelejeproducenten Schaeffler, men herefter sidder ejerne af de store tyske discount-koncerner tungt på toppen.

Det fremgår af den liste over de 500 rigeste tyskere, som erhvervsmagasinet Bilanz for anden gang har offentliggjort i avisen Welt.

På andenpladsen finder man familie Reimann, der ejer Reckitt Benkiser (Wella-hårprodukter mv.), og som anslås at have en privat formue på omkring 23 mia. euro.

Tredjepladsen indtages af discountkongen Dieter Schwarz, der ejer den store Schwarz-Gruppe, som driver Lidl-kæden i en lang række lande. Hans formue er på i alt 20 mia. euro - svarende til knap 150 mia. kr.

Fjerdepladsen indtages ligeledes af en discount-familie i form af familien Albrecht og Heister. De har tilsammen 19 mia. euro i banken - penge som er skrabet sammen gennem arbejdet i Aldi Süd-koncernen, som driver Aldi-butikkerne i Sydtyskland, -Europa og Storbritannien.

Den del af Aldi-koncernen, som vi kender i Danmark, hører under koncernen Aldi Nord, som ejes af Theo Albrecht Junior. Hans familie er samlet god for 16 mia. euro, og dermed indtager de femtepladsen på listen over de absolut rigeste tyskere.

På de efterfølgende pladser finder man BMW-arvingen Stefan Quandt, familien Würth, SAP-manden Hasso Plattner, og på tiendepladsen regerer familien Thiele, der står bag bremsevirksomheden Knorr-Bremse.

De tyske discountfamilier i top-fem besidder tilsammen omkring 55 mia. euro, men det er dog intet at regne i forhold til familien, der ejer verdens største detailkæde, Walmart. Walton-familien, der er efterkommere af Walmart-stifteren, Sam Walton, er god for mere end 100 mia. dollars, hvilket i dagens kurs er omkring 670 mia. kr. Walmart har i de mere end 10.000 butikker omkring 2,2 mio. ansatte på verdensplan og 250 mio. kunder om ugen.

Aldi nægter at tabe discountkrigen

Nye tal: Discount er buldret frem siden krisen

Detailkæmpe sælger for 7 mia - om dagen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter