Succesrig chef forlader Coop

Efter otte år på posten som koncernmarketingchef forlader Carina Neergaard Coop. Hun har blandt andet stået i spidsen for markedsføringen af Änglamark-serien.
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix

1. oktober starter Carina Neergaard i sit nye job som bureaudirektør i kommunikationshuset Cool Gray. Hun siger dermed farvel til jobbet som Coops koncernmarketingchef efter otte år i koncernen, skriver detailfolk.dk.

Carina Neergaard har arbejdet som marketingchef for Kvickly og Superbrugsen og hun har ifølge hjemmesiden siddet med ansvaret for corporate marketing i de senere år. Som en af de helt store markedsføringsmæssige succeser har hun på tværs af Coops kæder introduceret og udviklet private label-brandet Änglamark, ligesom hun også har været involveret i en række af de økologitiltag, som Coop i de senere år har introduceret.

I sit nye job bliver Carina Neergaard medlem af den øverste ledelsesgruppe i Cool Gray og direktør for bureauet, der har 28 medarbejdere.

I sidste uge blev der øverst i Coop-kæden møbleret om, da topchef Peter Høgsted annoncerede, at direktionen blev udvidet, så den i fremtiden består af Gregers Wedell-Wedellsborg, Jan Madsen, Jens Visholm, Lene Groth og Per Toelstang. Udvidelsen af direktionen betød, at blandt andet Jens Visholm, Gregers Wedell-Wedellsborg, Jan Madsen har fået nye ansvarsområder tættere på koncernens butikker. Det sker som led i topchefens plan om at gøre næste generations leder klar til at overtage, når Peter Høgsted en dag selv stopper i embedet.

"Jeg tror ikke på små ændringer og finjusteringer. Derimod vil jeg hellere foretage få, men betydelige ændringer, som kan holde nogle flere år frem. Jeg er meget af den holdning, at ledelsesopgaven også handler om at skabe stabilitet, tillid og tryghed i en organisation. Så skal man ikke forandre for ofte," sagde Peter Høgsted til Berlingske.

Peter Høgsted ser ingen fare for intern magtkamp

Coop: Ny direktion skal øge fokus på fødevarer

Coop-chef: Der er for langt fra Fakta til Irma

Coop risikerer 'kongekabale' med ledelsesrokade

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter