Kellogg leverer som ventet trods valutaknas
Den stærke dollar gør ondt på den amerikanske fødevareproducent Kellogg, som sælger mange af sine produkter i anden valuta end den amerikanske.
Udviklingen kommer imidlertid ikke overraskende for analytikerne, som stort set formåede at ramme plet i forhold til de resultater, cornflakesproducenten tirsdag præsenterede for finansmarkedet.
Omsætningen er opgjort sammenligneligt til 3498 mio. dollar i andet kvartal, hvilket var 5,4 pct. lavere end i samme periode sidste år. Ser man bort fra valutakursernes ugunstige udvikling var der dog tale om en flad omsætningsudvikling.
Den justerede indtjening per aktie faldt endvidere 9,8 pct. til 0,92 dollar, hvilket var lige præcis det, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret. Kellogg fastholder i øvrigt forventningerne til indtjeningen for hele året.
Cornflakes-kongen overgår forventningerne