Systematisk jobformidling sikrer ledige fødevarearbejdere job

Landbrug & Fødevarer advarer igen om mangel på fødevarearbejdere, men mere systematik i jobformidlingen - og måske øget mobilitet blandt ledige - kan være vejen frem.
Genrefoto | Foto: Colourbox
Genrefoto | Foto: Colourbox

Fødevarebranchen ser nu ud til at have fundet i hvert fald et værktøj til at sikre, at ledige fødevarearbejdere lettere finder de arbejdsgivere, der har behov for dem.

Fødevareforbundet NNF har således på seks måneder sikret nye job til 190 ledige fødevarearbejdere ved hjælp af systematisk jobformidling, skriver forbundet netavis nnf.dk.

FødevareWatch beskrev i forsommeren det paradoks, der tilsyneladende er, når der er en ledighedskø af fødevaremedarbejdere samtidig med, at flere virksomheder har fortalt, at de har svært ved at besætte ledige stillinger, ligesom en undersøgelse foretaget af Landbrug & Fødevarer har vist, at tæt på halvdelen af alle fødevarevirksomheder har ansat udlændinge på grund af mangel på kvalificerede danske ansøgere.

Sat i system

Esben Birkesholm, forsikringschef i Fødevareforbundet NNFs a-kasse, siger om den nye jobformidlingsindsats:

”Vi er meget tilfredse med resultatet. Vi har altid formidlet kontakt mellem de ledige og virksomhederne, men det er først inden for det sidste halve år, at vi har sat det i system.”

Det er typisk tillidsrepræsentanten eller arbejdsgiveren, der kontakter Fødevareforbundet NNF, når der skal ansættes nye medarbejdere, skriver nnf.dk.

Frygter overophedet arbejdsmarked

Torsdag er Landbrug & Fødevarer igen i offensiven med henvisning til risikoen for mangel på fødevaremedarbejdere. Det sker i en pressemeddelelse i kølvandet på nye tal, der viser, at bruttoledigheden er uændret fra maj til juni. Den samlede arbejdsløshed var derfor i juni 126.000 personer. Ledighedsprocenten er dog for 3. måned i træk uændret på 4,7 pct. af arbejdsstyrken. Cheføkonom i Landbrug & Fødevarer Thomas Søby siger:

”Omend at ledigheden ikke falder i samme tempo som tidligere, så ser det stadig rigtig fornuftigt ud. Der bliver stadigvæk skabt jobs i Danmark, og i takt med, at opsvinget bider sig fast, er det min vurdering, at ledigheden vil falde yderligere. I takt med, at ledigheden falder, opstår mangel på visse typer af arbejdskraft. Hver fjerde fødevarevirksomhed svarede i vores seneste rundspørge, at deres produktion er begrænset af manglende adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det er min opfattelse, at andre brancher har lignende udfordringer. Det er et problem, som vi må og skal tage seriøst, hvis vi ikke skal tilbage til et overophedet arbejdsmarked, som i starten af 00’erne."

Danskere før busser med udlændinge

Ole Wehlast, formand for NNF, der repræsenterer omkring 23.000 fødevarearbejdere, tog i forsommeren over for FødevareWatch afstand fra undersøgelsen, der viste manglende kvalificerede fødevarearbejdere:

"Vi opfatter det ikke som et problem at skaffe arbejdskraft i den del af branchen, vi repræsenterer. Det kunne være rart, hvis virksomhederne i stedet anerkendte, at de har et ansvar for at ansætte ledige danskere, før de begynder at hive busser ind med udenlandsk arbejdskraft til ufaglærte jobs. Jeg vil vove den påstand, at alle vores ledige kunne stå til rådighed for de danske virksomheder i morgen," sagde han til FødevareWatch.

Mobilitet efterlyses

I pressemeddelelsen torsdag fremhæver Thomas Søby dog, at det ikke kun handler om antallet af mennesker, der er til rådighed for virksomhederne:

”Det er selvsagt vigtigt, at vi sikrer, at arbejdsmarkedet i de kommende år får tilført personer, danske såvel som udenlandske, med de rigtige kompetencer, men ligeså vigtigt er det, at vi får løst problemet med mobilitet. En stor del af udfordringerne er nemlig også geografisk, da det bl.a. er virksomhederne uden for byerne, der har problemer med at finde de rigtige medarbejdere," siger han.

Nye ledige er i øvrigt på vej ud på arbejdsmarkedet nu.

Danish Crown i Faaborg skal som tidligere oplyst lukke gradvist ned, og foreløbig er 113 afskediget i forbindelse med nedlukning af et aftenhold. En kampagne skydes nu i gang for at finde job til dem, oplyser nnf.dk.

Hver tredje på Danish Crown er udlænding

Danish Crown-chef afviser kritik af udenlandsk arbejdskraft

Fagboss til virksomheder: Hvilken mangel på arbejdskraft? 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter