Mars satser stort på miniaturer

Den amerikanske konfekturekæmpe Mars vil investere 100 mio. euro i en fabrik i Holland, hvor man producerer chokoladeprodukter til en lang række europæiske markeder. Med investeringen øger man sit fokus på miniature-produkter betydeligt.
Foto: Mars/PR
Foto: Mars/PR

Den amerikanske konfekturekoncern Mars Inc. vil bruge et markant millionbeløb på at øge og effektivisere sin produktion af chokolade i Europa. Det skriver flere internationale medier torsdag.

Mars siger ifølge mediet Just Food, at man vil investere i alt 100 mio. euro (746 mio. kr.) på arbejdet ved fabrikken i Brabant Veghel over de næste ti år. Fabrikken producerer chokoladeprodukter til omkring 40 forskellige markeder i Europa, Mellemøsten og Rusland.

Men den oprindelige fabrik er næsten 50 år gammel, og derfor vil man modernisere den, ligesom man vil udbygge fabrikken, så man fremover kan øge sit fokus på såkaldte miniaturer. Det vil sige små stykker chokolade i individuel indpakning.

Ifølge Confectionery News vil Mars øge miniaturernes andel af den samlede produktion fra de nuværende 25-30 pct. til omkring 35 pct. i 2025. Det skyldes ifølge mediet primært en ændring i forbrugeradfærd i Vesteuropa i de senere år.

For Mars er nyheden om den hollandske investering den anden store produktionsinvestering på en uge. Sidste torsdag sagde afslørede koncernen, at man vil investere 100 mio. dollars (680 mio. kr.) i en chokoladefabrik i Topeka, Kansas i hjemlandet.

Den investering vil ifølge selskabet skabe 70 nye arbejdspladser. Mars mener dog, at det er for tidligt at sige, hvor mange ekstra arbejdspladser, der kan blive skabt ved fabrikken i Holland.

Den amerikanske konfekturekæmpe sælger mere end 95 pct. af sine chokoladeprodukter på det amerikanske marked, hvor man har 3.500 produktionsmedarbejdere ved ni faciliteter på tværs af landet.

Mars sælger mere chokolade til danskerne

M&M's producent i usædvanligt sukker-træk

Mars åbner ny tyggegummifabrik i Kenya

Svigtende tyggegummi-salg tvinger Mars-selskab til fyringer

Mars udnævner ny nordisk chef

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter