M&M's producent i usædvanligt sukker-træk

Mars Inc., en af verdens største slikproducenter med mærker som Mars, Snickers og M&M's, støtter nye retningslinjer fra verdenssundhedsorganisationen WHO for, hvordan fødevareselskaber skal informere om indholdet i deres produkter. Mars er fortaler for, at indholdet af sukker i varen fremgår tydeligt på pakken, hvilket er et usædvanligt træk i branchen.
Det skriver Wall Street Journal.
Nestlé og Hershey sparker Chr. Hansen i gang i USA
De nye retningslinjer, som de amerikanske myndigheder overvejer at gøre til lov, vil sørge for at det bliver skrevet på pakken af produkter, hvor meget tilføjet sukker de indeholder samt en anbefaling om, at sukker ikke bør udgøre mere end 10 pct. af en persons daglige kalorieindtag.
"Det kan synes underligt, men hvis du tænker lidt mere over det, så ved de fleste godt, at slik i sig selv ikke er rigtig kost. Det bør ikke blive spist for ofte og en høj grad af gennemsigtighed over, hvor meget man bør spise, er faktisk en ret stor hjælp for forbrugerne," udtaler Dave Crean, chef for forskning og udvikling i Mars Inc., ifølge Wall Street Journal.
Sukker er i dag en af de få næringsstoffer, der ikke har et maksimalt anbefalet daglig indtag i USA, fordi sundhedsmyndighederne endnu ikke har fastlagt en grænse, hvilket har mødt kritik fra forbrugergrupper i USA.
Mars åbner ny tyggegummifabrik i Kenya