Kød fra malkekøer er bedst for klimaet

Ny forskning viser, at det er langt bedre for klimaet, når forbrugerne sætter tænder i kød, som stammer fra malkekvæg, end når det er fra kødkvæg.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
AF JØRGEN RUDBECK

Måske folkene bag Thise & Ko-konceptet havde luret på de nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet, før de for et par uger siden lancerede planerne om at føje kødproduktion til den i forvejen store økologiske mælkeproduktion.

I hvert fald viser ny  forskning fra Aarhus Universitet ifølge Foodculture.dk, at kød, som stammer fra malkekvæg, er langt bedre for klimaet, når man måler på CO2-udledningen, end kød, der stammer fra de rendyrkede kødkvæg.

Analysen viser, at den samlede klima- og miljøbelastning for produktion af kød fra kalve og ungkvæg af malkekvægrace er en tredjedel lavere, end hvis kødet kommer fra en kødkvægsproduktion.

”Det skyldes især foderforbruget, der ved kødkvægsproduktion er større pr. kg kød end ved malkekvægsproduktion,” siger Lisbeth Mogensen, lektor og ledende forsker på projektet ved Aarhus Universitet til Foodculture.dk.

Mejeriet Thise lancerede for nyligt et nyt tiltag, hvor de vil slagte køer fra de omkring 66 andelshavere, som er tilknyttet mejeriet og derefter sælge det til  Coop som led i et partnerskab.

Slagteri-konceptet, der hedder Thise & Ko, kommer til at konkurrere direkte med Danish Crown-datterselskabet Friland, som i dag er verdens største økologiske slagteri.

Thise-andelshaverne har som led i den nye plan opsagt deres slagteriaftaler med Friland, og dermed kan de om et års tid begynde et levere primært malkekøer til slagtning på et endnu ikke bestemt slagteri.

Vion samler slagteriaktiviteter

Thises Coop-aftale udfordrer Friland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter