Detailkoncerner ser store imageløft

Coop er med fokus på madmanifest, lokale fødevarer og økologi tordnet frem i en årlig imageundersøgelse. En anden detailkoncern er nu at finde som nummer 12 i analysen fra Berlingske Business.
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix

Blandt de tyve øverste i den imageundersøgelse, som Berlingske Business fredag morgen er udkommet med, finder man vanen tro en række fødevarevirksomheder. Novozymes topper med en fjerdeplads efter Lego, Novo Nordisk og A.P. Møller - Mærsk mens Arla Foods indtager en tiendeplads i Imageanalysen 2015.

Rema 1000 har i det seneste år taget et stort spring frem fra nummer 32 til en placering som nummer 12 på listen, mens Chr. Hansen indtager 13. pladsen, og Carlsberg er at finde som nummer 20. Sidstnævnte gør sig bemærket ved at være faldet hele 11 placeringer fra sidste års 9. plads.

"Ledelsesskift, stigende krav om succes på internationale markeder, manglende succes generelt eller blot fejlslagne tiltag, der har fået stor bevågenhed, er nu langt mere styrende for perceptionen af virksomheders image," siger adm. direktør Per Klinke Hansen fra Instituttet for Opinionsanalyse, der har foretaget imageanalysen blandt 3.800 danske ledere og topledere for Berlingske Business.

Manifest rykker Coop

Udover Rema 1000-placeringen som nummer 12 på listen gør Coop Danmark sig også bemærket ved at være hoppet 57 placeringer frem i forhold til 2014, og i denne imageundersøgelse er detailkoncernen at finde som 63. Rema er hoppet 20 placeringer frem fra 2014, og Royal Unibrew-imaget er løftet 19 placeringer til nummer 23.

Rema 1000 har, som FødevareWatch også tidligere har skrevet ved flere lejligheder, været langt fremme i flere imageundersøgelser og det store Coop-hop kan tilskrives det madmanifest, som man lancerede sidste forår under betegnelsen Coop & Co. Madmanifestet har sammen med en række andre store investeringer i Coop-koncernens detailkæder øget bevågenheden omkring lokale fødevarer og økologi.

Også plads til fødevarer i bunden

Blandt de store taber på imagefronten finder man ikke nogen fødevarevirksomheder blandt de største tabere, men Danish Crown er i løbet af det seneste år dalet 31 placeringer til en 117. plads. DLG er i samme periode gået 22 placeringer tilbage til en placering som nummer 94.

I bunden af listen over virksomheder på listen finder man Aldi som nummer 134 og Dagrofa er nummer 130. DSB og PostDanmark indtager placeringerne som henholdsvis 140 og 139.

Arla overgår Lego

Dansk fødevareindustri: ”Vi har et imageproblem”

Ny rapport: Dansk Supermarked ligner en taber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter