Hartmanns overskudsgrad mærket af tab i Østeuropa

Æggebakkeproducenten Hartmann har løftet omsætning såvel som driftsresultat kraftigt i årets tre første måneder, hvor sydamerikanske aktiviteter begynder at skæppe i kassen. Overskudsgraden er dog faldet en smule.
Foto: Jakob Carlsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jakob Carlsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Hartmann som producerer æggebakker har løftet omsætning såvel som driftsresultat markant i årets tre første måneder, hvor sydamerikanske aktiviteter begynder at skæppe i kassen, men overskudsgraden er faldet en smule.

Omsætningen i kvartalet steg til 581 mio. kr. fra 413 mio. kr. året forinden, mens driftsresultatet (EBIT) før særlige poster stiger til 62 mio. kr. fra 45 mio. kr.

"Forretningen udviklede sig fornuftigt i 1. kvartal, hvor tilføjelsen af de sydamerikanske aktiviteter bidrog til en betragtelig stigning i koncernens omsætning og driftsresultat. Integrationen af de sydamerikanske aktiviteter forløber planmæssigt, og vi opnåede gode resultater på de amerikanske markeder," siger selskabets adm. direktør Ulrik Hartvig i forbindelse med regnskabet.

Udover en stor vækst fra det amerikanske marked, oplevede producenten af æggebakker, at en svækket krone løftede driftsresultatet 8 mio. kr. og omsætningen 14 mio. kr.

På det europæiske marked er regnskabet da heller ikke helt så køn læsning. Her steg omsætningen 1 mio. kr., mens driftsresultat falder 5 mio. kr. til 33 mio. kr., hvilket svarer til en overskudsgrad på 9,6 pct.

"I den europæiske forretning vil vi skærpe vores fokus på at øge effektiviteten yderligere i den kommende tid," siger selskabets direktør.

Hartmann skriver i regnskabet, at man er mærket "af øgede hensættelser til tab på debitorer vedrørende et specifikt kundeforhold i Østeuropa".

På den anden siden af Atlanterhavet tjenes der flere penge per æggebakke, end der gør i Europa, men også færre penge per æggebakke end sidste år på det amerikanske marked.

På det amerikanske marked var overskudsgraden på 14,9 pct. mod hele 17,6 pct. året forinden.

Trods nedgangen fastholder Hartmann forventningerne om en omsætning på 2,0-2,1 mia. kr. og en overskudsgrad på 10-11,5 pct. for hele året.

I første kvartal var overskudsgraden på tværs af de forskellige regioner på 10,6 pct.

Hartmann købte 6. januar 2015 Sanovo Greenpack, som er Sydamerikas førende producent af æg- og frugtemballage i støbepap med omkring 600 medarbejdere og 4 produktionsfaciliteter i Brasilien og Argentina.

Historisk godt resultat i Brdr. Hartmann

Hummel-familie tjener kassen på æggebakker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter