Historisk godt resultat i Brdr. Hartmann

Emballagevirksomheden, der bl.a. laver æggebakker, har haft et år med stor fremgang. Virksomheden jagter ny vækst i Nord- og Sydamerika.
Foto: Jakob Carlsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jakob Carlsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Emballagevirksomheden Brdr. Hartmann kom stærkt igennem fjerde kvartal, og også for hele 2014 kan selskabet glæde sig over fremgang.

Omsætningen steg i fjerde kvartal til 478 mio. kr. fra 410 mio. kr. i samme periode året før, og driftsresultatet blev forbedret til 75 mio. kr. fra 44 mio. kr.

"2014 var et godt år for Hartmann, hvor vi øgede salget af detailemballage og opnåede gode resultater i både Europa og Nordamerika. Årets 4. kvartal blev både historisk stærkt og en milepæl i Hartmanns udvikling, da vi opnåede effekt af ekspansionen af produktionskapaciteten i Nordamerika og udvidede forretningen med købet af Sydamerikas førende producent af støbepapemballage med virkning fra begyndelsen af 2015," siger administrerende direktør Ulrik Kolding Hartvig i regnskabet.

Brdr. Hartmann venter i 2015 en omsætning på 2,0-2,1 mia. kr. og en overskudsgrad (EBIT-margin) på mellem 10 og 11,5 pct. I 2014 endte omsætningen på 1615 mio. kr., mens overskudsgraden var 10,1 pct. Samtidig løfter selskabet sløret for finansielle målsætninger til 2017, hvor omsætningen skal være øget til 2,2-2,4 mia. kr., mens overskudsgraden skal lande mellem 12 og 14 pct.

"Med afsæt i udvidelsen af vores forretning i Nord- og Sydamerika lancerer vi strategien ’Unpacking our potential’, som skal øge Hartmanns effektivitet og accelerere væksten i de kommende år," tilføjer Ulrik Kolding Hartvig.

Brdr. Hartmann indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte for 2014 på 9,5 kr. per aktie. Det er uændret i forhold til året før.

Hummel-familie tjener kassen på æggebakker

Firmaer risikerer gigantisk fedtskat-regning

Hedegaard Foods køber brohoved til baltisk marked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter