Medie: Kødgrossist står bag svindel med vin

Fødevarestyrelsens rejsehold slog til mandag morgen den 20. april.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU

Efter mange måneders intens efterforskning af, hvem der har sendt falske flasker Brunello-vin i omløb på det danske marked, pegede alle spor i efterforskningen på en slagter og medejer af Bøje Kød Engros Aps. Det oplyser DR's forbrugermagasin Kontant.

I kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen oplyses det at:

"Købet er foregået på virksomhedens adresse og salg er foregået via virksomhedens telefon og via virksomhedens netværk og distributionskanaler."

De forfalskede, dyre vine er blevet handlet via danske arbejdspladser, fitnesscentre, idrætsforeninger, Den Blå Avis og Lauritz.com.

Rejseholdet har oprullet sagen ved at spørge den ene køber efter den anden, hvem der har solgt ham vinen. På den måde nåede man til sidst frem til personer, der havde solgt store mængder.

Internationale svindlere sætter sig på vin

Da myndighederne slog til, indrømmede slagteren at have solgt mange hundrede flasker vin, som var blevet leveret til hans virksomhed.

Fødevarestyrelsen fandt ingen flasker, hverken på arbejdspladsen eller i privaten. Slagteren kunne ikke give nogle detaljerede oplysninger om, hvem han selv havde købt de store mængder falsk vin af.

Slagter har ingen kommentar

Samtidig fastholder slagteren overfor Fødevarestyrelsens rejsehold, at handelen ikke havde noget med Bøje Kød Engros at gøre, men foregik rent privat.

Slagteren har ingen kommentarer til DR's forbrugermagasin Kontant, som var med, da rejseholdet konfronterede ham og beslaglagde computer og dokumenter på hans kontor.

Sagen er nu anmeldt til politiet.

"Han indrømmede, at han solgte noget af den her falske Brunello. Det er ude hos ham, at trådene samles. Der er tale om hundredvis af flasker. Så nu er den overgivet til politiet," siger Claus Sørensen fra Fødevarestyrelsens rejsehold til Kontant.

Millionsvindel med øl og sodavand

Retssagen ruller i hestekødsskandalen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter