Ugebrev: Kvalitet koster, men nogle gange lidt for meget
Regnskabet fra ingredienskoncernen Chr. Hansen i sidste uge viste, at markedet ikke er færdig med at interessere sig for aktier med stabil vækst og en aktionærvenlig politik.
Det skriver Økonomisk Ugebrev Formue, der dog mener, at kvalitet kan koste for meget.
"Med 131,8 mio udestående aktier er Chr. Hansen bestemt ikke noget billigt selskab ved dagens kurs. Markedsværdien er således imponerende 46,5 mia. kr., og vi kan notere, at P/E for 2015 ligger på 39. Et meget højt niveau, som nok også er for højt trods den pæne organisk vækst på 7-9 pct., der er stillet i udsigt fremadrettet," skriver ugebrevet.
Trods rekord ikke attraktiv kurs
Ugebrevet mener dog trods all-time-high for kursen, at aktien trods de flotte vækstudsigter ikke er attraktiv ved de nuværende kurser.
"I et økonomisk miljø, hvor der ikke er megen vækst at hente, er det naturligvis flot, at selskabet kan præstere en så flot organisk vækst som tilfældet er. Og det er i vores øjne også her forklaringen skal findes på aktiens høje værdiansættelse med en P/E, der er mere end 75 pct. højere end sektoren, vurderer ugebrevet, der dog erkender, at "i et lavrentemiljø vil en så stabil forretning med organiske vækstrater tæt på 10 pct. være særdeles attraktiv."
På den baggrund åbner ugebrevet muligheden for, at aktien på kort sigt have lidt mere i sig.
"Ser vi hen imod slutningen af 2015 ser vi dog ikke noget stort potentiale i aktien, og kan derfor heller ikke give den en købsanbefaling. Kvalitet koster – men nogle gange lidt for meget," konkluderer ugebrevet.
Chr. Hansen lukkede fredag i 359 kr.
Chr. Hansen slår for alvor kloen i kineserne