Endnu en fastfood-gigant udvider i Afrika

Storkoncernen Yum! Brands Inc. har allerede annonceret store planer for sine kæder Pizza Hut og KFC i Afrika, og nu barsler endnu en fastfood-kæmpe med udvidelser på kontinentet.

For nylig meldte amerikanske Yum! Brands Inc. om store planer for en udvidelse af kæden Pizza Hut i Afrika, og koncernen har varslet lignende planer for en anden af sine kæder, KFC.

Men amerikansk-canadiske Burger King vil tilsyneladende ikke stå tilbage for sin konkurrent. I hvert fald har burger-kæden annonceret sin egen ekspansion på kontinentet.

Det skriver Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet har Burger King planer om at udvide sin forretning til nye afrikanske markeder inden udgangen af året.

”Vores afrikanske ekspansionsplaner skrider hurtigt frem,” siger Jaye Sinclair, der er direktør for Burger King i Sydafrika, i et telefoninterview med Bloomberg.

Burger King har på nuværende tidspunkt restauranter i Sydafrika gennem et partnerskab med selskabet Grand Parade Investments Ltd., og de to har allerede sikret sig rettigheder til butiksåbninger i landene Zambia, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Mauritius. Samtidig har man søgt om rettigheder til at åbne butikker i Angola.

De første nye restauranter vil efter planen stå klar allerede inden udgangen af indeværende år, og det vil især være drive-through-delen af forretningen, der vil være fokus på, siger Jaye Sinclair ifølge Bloomberg.

Pizza Hut prøver igen lykken i Afrika

SABMiller styrker afrikansk produktion

Mondelez vil øge afrikansk kaffeproduktion med 50 pct.

Nordic Sugars Afrika-planer falder til jorden

Tørke kan koste Sydafrikas sukkerindustri en halv milliard

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter