Mondelez vil øge afrikansk kaffeproduktion med 50 pct.
Den amerikanske fødevarekoncern, der er blandt de væsentligste aktører i verden indenfor bl.a. konfekture og kaffe, vil hæve sin produktion af sidstnævnte produktkategori i Afrika betydeligt over de kommende to år.
Det skriver Bloomberg.
Ifølge nyhedsbureauet har storkoncernen nemlig planer om at øge sin produktion af kaffe på kontinentet med 50 pct. frem mod midten af 2017. De storstilede planer er en del af en ny satsning – Coffee Made Happy - rettet mod kaffebønder verden over, som selskabet har allokeret 200 mio. dollars til.
I Afrika betyder det, at man har allieret sig med 24.000 mindre kaffeplantager, som skal promovere fordele ved at være kaffebonde overfor unge mænd og kvinder i Afrika og tilbyde dem oplæring på en række punkter.
Mondelez har for år tilbage lanceret lignende initiativer i andre dele af verden, og selskabet håber, at man derigennem vil have en million kaffebønder under sine vinger i løbet af de næste fem år, skriver Bloomberg.
Elfenbenskysten vil firdoble sin kaffeproduktion
Medie: Frasalg skal sikre gigantisk kaffefusion
Relaterede artikler:
EU undersøger gigantisk kaffefusion
For abonnenter
Elfenbenskysten vil firdoble sin kaffeproduktion
For abonnenter