For forbrugeren er det et irritationsmoment: Ketchupflasken, der indleder sit liv med at spytte en tynd, rød væske ned på tallerkenen; den færdiglavede sovs, der kan serveres i skiver, eller yoghurtoverraskelsen, hvor man aldrig er helt sikker på, om bøtten åbnes med et plask. For virksomhederne er det derimod et spørgsmål om enorme summer.

Det handler om reologi. Om væskers flydeegenskaber. Eller med andre ord om at sikre at flydende fødevarer har den tilsigtede konsistens.

Hidtil har det været en både tids- og ressourcekrævende proces at sikre, at produktionen indeholder den eksakte mængde tilsætningsstoffer, f.eks. stabilisatorer. Men den nyetablerede danske virksomhed, Fluidan, der er spundet ud af DTU via Copenhagen Spinouts, har opfundet en ny type reumeter, der skulle kunne både forenkle og forbedre processen.

”Det, virksomhederne kan gøre i dag, er groft sagt enten at stikke en pind i produktet og se, om konsistensen er i orden, eller tage en prøve og undersøge den i laboratoriet for at have et svar en time senere. Vores reometer kan levere målsignaler på stedet, som er til at stole på,” siger Anders L. Østergård, adm. direktør i Fluidan.

Slår åbne døre ind

Konkret fungerer reometeret ved at måle trykfald i væsken, når den passerer gennem en snæver kanal. Den metode kendes allerede fra eksisterende visikometre. Men Fluidans opfindelse, der er baseret på såkaldt mikrofluid chipteknologi, kan kobles til det eksisterende produktionsanlæg og kræver dermed ikke en tur forbi laboratoriet, og derudover foregår det gennem en mere kompliceret kanal-geometri, der giver mere fyldestgørende information.

Foreløbigt har de virksomheder i fødevareindustrien, Fluidan har været i dialog med, været umage positive.

”Vi har kun slået åbne døre ind. Virksomhederne er meget interesserede og ville generelt ønske, at produktet allerede eksisterede,” konstaterer direktøren.

Endnu regner det nystartede selskab dog med, at der går et-to år, før det endelige produkt er parat. I december gik Syddansk Teknologisk Innovation (SDTI) ind som investor, men der ledes nu efter samarbejdspartnere. Forventningen er dog, at disse kan findes, da reometerets økonomiske potentiale er ganske betragteligt.

”Hvis man kan undgå den traditionelle måde, kan der opnås store besparelser. Virksomhederne kan styre processen bedre og derved undgå at skulle kassere varepartier. Endelig kan der være en større kundeloyalitet, hvis forbrugerne i højere grad oplever, at varen lever op til det forventede,” siger Anders L. Østergård.

Fødevarer første skridt

Imidlertid er det dog ikke kun for kunderne, at potentialet er til stede.

”Der sælges inline viskosimetre for mere end 1 mia. kr. om året. Og da vores kan noget, de eksisterende produkter ikke kan, så er det potentielle anvendelsesområde langt større,” konstaterer han.

”Realistisk set bliver det dog næppe en milliardforretning på få år. For modsat en app, der kommer ud til hele verden på et øjeblik, er vi på et marked, hvor der skal kæmpes fra hus til hus. Vores mål er en årlig omsætning på 20-40 mio. kr. om fire-fem år, men potentialet til noget langt større er bestemt til stede.”

For det er langt fra kun fødevareindustrien, der udgør kundegrundlaget. Reologi er essentiel i alt fra olieraffinering til produktion af maling. Men ifølge direktøren er fødevarer et oplagt sted at begynde.

”Fødevarer håndteres ofte ved moderate temperaturer og er ikke korrosive som mange andre produkter. Det gør området teknisk relativt let at have med at gøre, så jeg kunne godt forestille mig, at vores første kunder kommer fra fødevareindustrien,” forudser han.

Danske virksomheder går fri af nye emballageregler

Iværksættere satser på restprodukter fra fiskeindustrien

"Europæiske forbrugere forstår ikke E-numre"