Frustreret fjerkræ-formand: "Det virker helt molboagtigt..."

En kommunal sagsbehandling, der trækker i langdrag, og nationale særregler bremser dansk vækst i kyllingeindustrien, der kun kan se fodsålerne på konkurrenter i fuld spurt frem. Formand opfordrer politikere til handling.
Danpo - genrefoto | Foto: Joachim Adrian/ Ritzau Scanpix
Danpo - genrefoto | Foto: Joachim Adrian/ Ritzau Scanpix

Lange sagsbehandlingstider og en skrap dansk fortolkning af EU-regler.

Det er to af de væsentligste årsager til, at den danske fjerkræindustri sakker bagud, mens konkurrerende lande har sat produktionen op i et højere gear.

Det siger formanden for Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen i en pressemeddelelse, hvor han direkte kalder de danske særregler for ”molboagtige”, og han opfordrer politikerne til at handle og ikke bare tale om vækst.

”Vi har både den faglige og produktionsmæssige kapacitet til at producere langt mere kyllingekød i Danmark. Men de danske regler er på en række områder meget strammere end i vores nabolande. Dertil kommer, at mange kommuner har været meget lang tid om at færdigbehandle miljøansøgninger fra landmændene. Det er blevet bedre, men der er stadig et efterslæb”, siger formanden.

Stærkt stigende efterspørgsel

Som beskrevet på FødevareWatch tirsdag står den danske slagtekyllingeindustri på en række centrale områder stærkt i forhold til flere konkurrence lande – men alligevel falder den danske produktion af slagtekyllinger, mens flere af de andre lande stormer frem.

Og det er vel at mærke i et marked, hvor alene den europæiske efterspørgsel efter fjerkræ ventes at stige med en million tons frem mod 2014 – ifølge en ny prognose fra EU-Kommisionen.

”Det er frustrerende, at den vækst, vi ser, sker i blandt andet Tyskland, Polen og Holland og ikke herhjemme, og det på trods af, at vores produkter på en række parametre er bedre end udenlandske”, påpeger Martin Hjort Jensen.

Når en kyllingeproducent vil udvide sin bedrift, så skal han leve op til en række krav om blandt andet ammoniak- og nitratudledning og lugtgener, hedder det i pressemeddelelsen. Kravene er defineret i EU-direktiver og burde derved være de samme for alle medlemslande, mener L&F – men reglerne tolkes meget forskelligt i de enkelte lande. Udledningen af drivhusgasser pr. kg. produceret kød er væsentligt lavere i Danmark end i både Holland og Tyskland.

”Det virker helt molboagtigt, at vi som førende inden for klimavenlig kødproduktion ikke kan få lov til at udnytte vores potentiale,” siger Martin Hjort Jensen, der bl.a. også henviser til, at  regeringens Natur- og Landbrugskommission for to år siden fremlagd en rapport, der blandt andet konkluderede, at langt det meste jord i Danmark kan tåle mere nitrat, end de stramme, danske regler tillader i dag.

”Jeg vil på det kraftigste opfordre regeringen, der selv hele tiden taler om vækst, til hurtigst muligt at realisere potentialerne i kommissionens anbefalinger og skabe vækst i blandt andet fjerkræbranchen. Vi kan sagtens øge produktionen uden at gå på kompromis med miljø og klima. De danske særregler på kvælstofområdet er en bremseklods, som vi bør fjerne hurtigst muligt”, understreger formanden.

Dansk kyllingeindustri taber fart trods stærk konkurrencekraft

Nyt håb for bornholmsk fjerkræproduktion

Strenge miljøregler gavner dygtige danskere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter