Novozymes-aktien på himmelfart efter regnskab

Novozymes' aktie bliver løftet til det højeste niveau nogensinde på børsen i København tirsdag oven på enzymselskabets årsregnskab for 2014.
Foto: Novozymes/ PR
Foto: Novozymes/ PR
AF RITZAU FINANS

Aktien stiger 5,8 pct. efter ti minutters handel til kurs 290,20. Det er samtidig det største løft til Novozymes-aktien siden seneste regnskab i oktober, hvor aktien blev løftet 8,2 pct.

Det er især Novozymes' prognose for 2015, der overrasker positivt. Her venter selskabet en salgsvækst i kr. på 13-15 pct. samt en overskudsgrad på 26-27 pct. Det skal sammenlignes med analytikernes forventning om en margin på 25,9 pct. samt en salgsfremgang på 12,8 pct.

"Man må bare sige, at denne her guidance for 2015 på indtjeningsniveau ligger 2-3 pct. højere end markedets, så det er absolut stærkt," siger analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

I fjerde kvartal landede Novozymes et overskud af primær drift på 843 mio. kr. mod ventet 800 mio. kr., blandt analytikere, som SME Direkt havde talt med. Derimod var omsætningen på 3181 mio. kr. lavere end de 3214 mio. kr., som analytikere havde ventet.

"Det trækkes primært af vaskemiddelenzymer, og det er ikke noget godt signal, og er absolut ikke godkendt. Salget af vaskemiddelenzymer har i det seneste år været udfordret og er svinget mere, end vi har været vant til, og det er regnskabets skønhedsplet," vurderer Michael FriisJørgensen.

Han peger desuden på, at det er engangsindtægter, der står bag hovedparten af den positive afvigelse, når det kommer til driftsindtjeningen i fjerde kvartal.

Alligevel er aktiemarkedets samlede reaktion klart positiv. Novozymes ligger helt alene i spidsen af C20 Cap, hvor næststørste stigning er på 1,9 pct. til William Demant Holding.

Alm. Brand: 2015-forventningerne vil løfte Novozymes-aktie

Novozymes kigger ind i positivt 2015 med ny strategi

Her er Nordeas vinder-aktier i 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter