Novozymes kigger ind i positivt 2015 med ny strategi

I en ny strategi skal den danske enzymkoncern frem mod 2020 opnå en gennemsnitlig salgsvækst på 8-10 pct. Det netop aflagte regnskab afslører højere overskud i 2014 end forventet.
Foto: Novozymes/ PR
Foto: Novozymes/ PR
AF RITZAU FINANS OG JØRGEN RUDBECK

Med en 2014-salgsvækst på niveau med forventningerne, og positive forventninger til 2015 er der positive strømninger i det netop aflagte regnskab for fjerde kvartal i Novozymes.

Novozymes kom ud af fjerde kvartal af 2014 med et overskud af primær drift (EBIT) på 843 mio. kr. og et nettoresultat på 603 mio. kr. mod henholdsvis 703 mio. kr. og 563 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2013. Dermed klarede selskabet sig nogenlunde som ventet/bedre/svagere end ventet af analytikerne.

Medianen af de 13 analytikeres estimater, som SME Direkt havde indsamlet før regnskabet for Ritzau Finans, var et EBIT-resultat på 800 mio. kr. og et overskud efter skat på 606 mio. kr.

Højere overskudsgrad

Novozymes' omsætning steg i fjerde kvartal af 2014 til 3181 mio. kr. fra 2940 mio. kr. i fjerde kvartal året før, mens overskudsgraden steg til 36 pct. fra 30,2 pct.

Til sammenligning var der ifølge SME Direkt ventet en omsætning på 3214 mio. kr. og en driftsmarginal på 24,9 pct.

Novozymes venter i 2015 en salgsvækst i danske kr. på 13-15 pct. og 7-9 pct. i organisk vækst. Resultatet af primær drift (EBIT) ventes at vokse med 12-14 pct. Endelig forudser Novozymes, at overskudsgraden for hele regnskabsåret lander omkring de 26-27 pct.

Nye vækstmål

Frem mod 2020 har enzymproducenten et mål om en gennemsnitlig organisk salgsvækst på 8-10 pct. om året. Overskudsgraden skal være lig 26 pct. og afkastet af den investerede kapital lig 25 pct. Udbyttebetalingen ventes at stige til cirka 40 pct. af nettooverskuddet.

"2014 var et godt år for Novozymes med en organisk salgsvækst på 7 pct. og en rekordhøj overskudsgrad. Bioenergi var den stærkeste vækstmotor og kompenserede for en lavere vækst i føde- og drikkevarer samt vaskemidler. Inden for vores vækstplatforme gjorde vi store fremskridt. Særligt er jeg tilfreds med, hvor godt The BioAg Alliance er kommet fra start. Novozymes har en stærk position i dag. Der er stor efterspørgsel efter vores teknologier og løsninger. Vi mener, at det i fremtiden bliver stadigt vigtigere at indgå partnerskaber for at levere innovation til kunderne," udtaler adm. direktør Peder Holk Nielsen og tilføjer om den nye strategi:

"Det er udgangspunktet for vores nye formål og strategi, "Partnering for impact". I forlængelse heraf har vi opdateret vores langsigtede mål. Målet for langsigtet organisk salgsvækst er en smule lavere end det tidligere mål, mens vi har øget vores langsigtede mål for overskudsgrad og afkast af investeret kapital. På trods af usikkerhed i verdensøkonomien ogvolatile markeder forventer vi, at 2015 bliver endnu et godt år for Novozymes."

Vækst og haltende farver får fokus i Chr. Hansen-regnskab

Fødevarekonsortium udpeger potentielle vindertemaer

Danisco-ejer på linje med forventningerne i tredje kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter