Svenske myndigheder undersøger Arla-opkøb

Arlas opkøb af osteproducenten Falbygdens Ost er kommet i de svenske konkurrencemyndigheders søgelys. Fusionen kan være konkurrenceforvridende.
Foto: Arla/ PR
Foto: Arla/ PR

De svenske konkurrencemyndigheder er bange for, at handlen mellem Arla og Falbygdens Ost kan føre til, at konkurrencen på det svenske ostemarked bliver for koncentreret, og derfor indleder de nu en undersøgelse.

Det skriver landbrugsavisen ATL.

Handlen, som blev gennemført i midten af oktober, omfatter virksomheden Falbygdens Ost, og de omkring 100 ansatte, som fra nytår ikke længere arbejder hos den tidligere ejer, finske Atria.

Ifølge konkurrencemyndighederne kan Arlas opkøb af osteproducenten, der årligt omsætter for ca. 470 mio. svenske kr., skade konkurrencen på markedet, og i sidste ende kan det betyde færre og dyrere oste for forbrugerne.

I løbet af de kommende tre måneder vil konkurrencemyndighederne vende hver en sten i handlen og vurdere, hvordan den påvirker markedssituationen.

Arla tror på godkendelse

Arla Foods tager undersøgelsen med ophøjet ro.

”Det kommer ikke bag på os, at myndighederne vil kigge på handlen. Vi er en stort forbrugsvarebaseret virksomhed, og det er ikke usædvanligt, at man i denne form for handler ser på, hvordan markedet kan ændre sig,” siger Claes Henriksson, pressechef i Arla Sverige til FødevareWatch.

”Vi indgår i en god dialog med konkurrencemyndighederne, og de får de informationer, som de beder os om at levere, så de i sidste ende kan vurdere sagen,” tilføjer pressechefen, der ikke regner med at undersøgelsen vil ende med andet end en godkendelse.

”Men der kan komme til at gå op til tre ekstra måneder, før det sker,” siger han.

Arla Sverige overtager Falbygdens Ost i samme øjeblik de svenske konkurrencemyndigheder godkender købet.

Arla køber svensk osteproducent

Svensk Coop sælger tidligere Arla-mejeri

Arlas salg af øko-mælk sætter ny rekord i Sverige

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter