FødevareWatch

Svensk Coop sælger tidligere Arla-mejeri

Præcis to år efter at svensk Coop købte Grådö Mejeri af Arla, har detailkoncernen igen valgt at sælge mejeriet.

Foto: Joachim Adrian

Det er kun to år siden, at den svenske detail-kæde Coop købte mejeriet i den svenske by Grådö i Dalarna i det centrale Sverige, af danske Arla, men nu har Coop igen valgt at skille sig af med mejeriaktiviteterne.

De nye ejere af mejeriet er Falköpings Mejeri fra byen Falkirk, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Da svensk Coop for præcis to år siden købte mejeriet af Arla, var det angiveligt lukningstruet, og det har for Coop været vigtigt at de nye ejere på samme måde, som detailkæden selv, kan sikre mejeriets fortsatte eksistens.

"Gennem Grådö har vi kunnet trække på mejerikortet og lokalt modarbejdet monopol, vi har givet forbrugerne et større udvalg og sørget for lavere priser, samtidig med at mælkeproducenterne har fået bedre betaling. I forbindelse med handlen med Falköping har det været vigtigt for os at sørge for, at der bliver levet op til forpligtelserne over for mælkebønder og medarbejdere, siger Johnny Capor, CFO og vicedirektør i Coop Sverige.

Fremadrettet vil Coop stadig aftage en lang række produkter fra mejeriet - både helt lokalt og i Coop-butikker i det sydlige Sverige.

Tilbage i 2012 blev Arla af de svenske konkurrencemyndigheder pålagt at skille sig af med mejeriet, der producerer 50 millioner liter mælk om året.

Årsagen til kravet fra konkurrencemyndighederne var, at Arla kort forinden havde opkøbt Grådö-mejeriets daværende ejere, Milko.

Arla snart klar med nyt hytteostmejeri

Arla satser på nordiske gourmetoste

Arla frasælger endnu et selskab

Mere fra FødevareWatch

Stor uenighed om omfanget af sexismesager i restaurationsverdenen

Flere restauranter er begyndt at få øjnene op for sexisme- og chikaneproblemer, men der er grundet få indberettede sager uenighed om, hvor stort problemet i virkeligheden er. ”Bare fordi, der ikke kører nogle sager, betyder det ikke, at der ikke er et problem,” siger talsperson fra 3F.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier