Endnu et fødevareinitiativ på nettet ser dagens lys. I et forsøg på at vise, at økologiske varer ikke nødvendigvis behøver at være ret dyre, vil initiativtageren bag projektet Øko til Folket få pakket og sendt fødevarer med Post Danmark direkte fra leverandøren, og på den måde vil man blandt andet tage kampen op med Aarstiderne.
Det skriver Detailfolk.dk.
"Hele markedet er uigennemsigtigt, og produkterne bliver unødvendigt dyre i den sidste ende. Med Øko til Folket handler det om at vise den rigtige pris. Det er både en fordel og en ulempe. Folk brokker sig eksempelvis over at skulle betale 59 kroner for fragt, når de får det gratis hos Aarstiderne. Men Aarstiderne har så bare gemt fragten i prisen, hvilket betyder, at de selv inkluderet fragten er 20-30 procent dyrere, end vi er," siger initiativtageren Tue Gade Holdensen til Detailfolk.dk.
Blandt andet derfor er en del af ideen også at man får leveret i fælleskab, ment på den måde, at jo flere kasser, som man bestiller, jo billigere bliver det per kasse. Bestiller man mere end 6 kasser økologiske fødevarer på hjemmesiden www.oef.nu, er det muligt at reducere omkostningerne fra 59 kr. til 9 kr. per kasse.
Madmarked lægger langsigtede planer
Ny fødevareportal sat i søen
Aarstiderne når økonomisk højdepunkt