Regionssamarbejde skal give millionvækst

Storkøkkenerne på Sjælland skal i højere grad anvende regionens råvarer, hvis det står til Region Sjælland og AgroTech, som med nyt initiativ vil rekruttere virksomheder, som kan levere til de store gryder.
Foto: Agrana/ PR
Foto: Agrana/ PR

Under projektparolen ”Regionale råvarer i regionens køkkener” vil Region Sjælland og AgroTech fyre op under væksten i den østdanske fødevareklynge. Over de tre kommende projektår  forventes en omsætningsvækst på op til 8 mio. kroner, skriver AgroTech i en pressemeddelelse.

Ideen er at forberede og hjælpe regionale fødevareproducenter til at kunne levere ind til det store offentlige marked indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Projektet koncentrerer sig om offentlige storkøkkener, men modellen og erfaringerne vil også være relevante for afsætning til private og kommunale storkøkkener, hvorefter potentialet kan være endnu større, hedder det i meddelelsen

”Fødevareerhvervet er en betydelig regional branche og med et årligt regionalt fødevareindkøb på 30 mio. kr. vil dette projekt have store perspektiver for vækst i fødevareerhvervene”, udtaler Tue Bak, Direktør for Innovation & Vækst, Region Sjælland.

En af de første opgaver bliver at rekruttere op til 10 virksomheder, der vil spille med på denne bane og dermed vil deltage i projektet, og derfor har man tilknyttet AgroTech til projektet, som Region Sjælland støtter med 2 mio. kr.

”Vi samarbejder med mange regionale fødevarevirksomheder, og vi oplever en stor interesse for alle initiativer, der kan hjælpe dem med at få afsat deres produkter til nye markeder”, siger projektleder Anette Gravgaard fra AgroTech og fortsætter:

”Det at handle med det offentlige kan være en stor mundfuld, hvis man ikke har prøvet det før i større omfang. Vi kan rådgive virksomhederne, så de bliver udbudsparate og kan imødekomme kravene fra storkøkkener og grossister”, siger Anette Gravgaard.

Kål er vejen til økologisk målsætning

Grossist ruster sig til kamp mod storkoncerner

Fødevare-fællesskaber kan være et alternativ

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter