Medie: Dansk And vil købe konkursramt slagteri

I mere end halvandet år har det konkursramte slagteri, Jutland Meats slagtehal ligget øde hen på havnen i Struer. Men ifølge Dagbladet Struer tyder meget nu på, at kurator har fundet en køber, og at det er virksomheden Dansk And, som vil genstarte slagteaktiviteterne.
Kurator Troels Tuxen fra Bech-Bruun Advokater siger til avisen:
"Vi er i al fald i gang med at sælge den. Jeg er ikke på nuværende tidspunkt bekendt med, om køber også har skrevet under på aftalen. Men jeg går ud fra, at ejendommen bliver solgt."
Han ønsker ikke at kommentere på, hvem den mulige køber, men ifølge "troværdige kilder med branchekendskab" mener avisen at vide, at det drejer som Dansk And. Her ønsker direktør Martin Dåsebjerg heller ikke at udtale sig om sagen.
Stor samlet andeproduktion
Dansk And opstod i kølvandet på, at det sidste danske andeslagteri lukkede i 2006, og en gruppe danske producenter ikke længere kunne slagte herhjemme. De gik sammen om at få slagtet ænderne på nogle tyske slagterier. I januar 2007 var der indgået officielle aftaler, og dermed kunne etableres Selskabet er udvalgt til støtte af differentieringspuljen under Region Midtjylland.
Syv producenter leverer ænder til Dansk Ands slagterier inkl. Martin Dåsbjergs egen produktion, hvor han opdrætter ca. 100.000 ænder om året.
Samlet set leverer de syv producenter ca. 950.000 ænder om året. Heraf går 35 pct. til eksport. Produkterne sælges i supermarkeder, hos slagtermestre og leveres til restauranter.
Dansk And omsætter for cirka 40 mio. kr., og i 2014 regner Martin Dåsebjerg med en omsætning i samme omegn. Det har han tidligere sagt til FødevareWatch.
Svindlere frarøvede Dansk And en halv million