Priskrig på mælk breder sig

Priskrigen på mælk har nu bredt til hele detailhandlen. I første omgang er det prisen discountmælken, der falder, men økomælken trækkes med ned.
Foto: PR
Foto: PR
AF LARS ATTRUP

Priskrigen på mælk har nu bredt sig ud i stort set alle hjørner af dansk detailhandel. Foreløbig er det kun prisen på billigmælk, der er sat ned - til 4,95 kr. - men økologerne frygter, at de også bliver trukket med ind i priskrigen.

Første skud i priskrigen blev affyret af Aldi 3. november. Lidl fulgte omgående med ned, og efter nogen tøven har også branchens giganter, Coop og Dansk Supermarked, valgt at sænke priserne i alle deres kæder.

"I første omgang valgte vi at stå fast, fordi Aldi kun er en lille spiller i Danmark. Men da vi kunne se, at vores store konkurrenter også sænkede prisen, valgte vi at sætte prisen tilsvarende ned i alle vores kæder. Det ville svække vores samlede konkurrencekraft, hvis vi stod alene tilbage med en højere mælkepris," oplyser informationsdirektør Jens Juul Nielsen, Coop.

Foreløbig omfatter priskrigen kun discountmælk, som nu koster 4,95 pr. liter. I forbindelse med den seneste priskrig nåede mælkeprisen helt ned i 3,95 kr.

"Vi ønsker at sætte en kvalitetsdagsorden, men vi er også nødt til at have den rigtige pris. Det er simpelthen adgangsbilletten til markedet. I første omgang bærer vi selv det tab, som prisfaldet medfører, men på lidt længere sigt er det selvfølgelig noget, vi skal tale med vores leverandør om," siger Jens Juul Nielsen.

En stor del af regningen for priskrige på mælk ender hver gang hos landmændene, fordi prispresset forplanter sig fra supermarkederne via mejerierne til landmændenes mælkeafregning.

Jens Juel Nielsen advarer om, at priskrigen også kan få konsekvenser for økologerne.

"I forbindelse med tidligere priskrige har vi set, at nogle forbrugere fravælger økologisk mælk, hvis prisspændet ned til billigmælken bliver for stort. Økologerne har grund til at følge den aktuelle priskrig med en vis bekymring."

Dansk Supermarked har netop sænket prisen på økologisk mælk med 10 pct.

"Også dette prisfald er en reaktion på, at nogle af vores konkurrenter har sat prisen ned. Hvis man tænker miljø, bæredygtighed osv., er det naturligvis ikke positivt at skulle sænke prisen på økologisk mælk. Men vi driver en forretning og vi skal simpelthen kunne matche vores konkurrenters priser," siger kommunikationskonsulent Maia Lindstrøm Sejersen, Dansk Supermarked.

Detailgiganten har også sænket prisen på billigmælk for at kunne matche Aldi og Lidl.

"Det har meget store økonomiske konsekvenser for os at sænke mælkeprisen. Da priskrigen på billigmælk brød ud, var vi derfor nødt til at tøve et øjeblik og lave nogle grundige konsekvensberegninger. Vi skulle også have en snak med vores leverandør (Arla, red.), for at finde ud af, hvordan situationen kan håndteres. Mælk er et trækplaster. Det er en meget synlig vare og et produkt, hvor vi ikke har råd til at blive overhalet af konkurrenterne," siger Maia Lindstrøm Sejersen.

I Økologisk Landsforening mener man, at detailkæderne misbruger mælk, som en slagvare, der skal lokke kunder i butikkerne.

Øko-branchen jubler over satsning på 120 mio kr

Finanslov afsætter 120 mio til økologi

Konservative vil fremme økologien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter