”Det er den største messe nogensinde”

Netværksorganisationen Fødevareklubben har chartret eget fly og er traditionen tro taget til SIAL-messen i Paris. Godt endelig at se nogle danske udstillende, lyder det fra sekretær Poul Krabbe, som har deltaget i messen siden 70’erne.
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
Foto: Majken Søndergaard Nielsen

PARIS

Det er messedag nummer to for Poul Krabbe, sekretær i netværksorganisationen Fødevareklubben. Den 78-årige garvede messegænger- og arrangør møder FødevareWatch ved den samlede stand for danske økologiske producenter under banneret Danish Organic Food Network.

”Der er to store fødevaremesser, og det er SIAL og Anuga. Hvis du ser på Anuga har vi alle de kendte danske selskaber. På SIAL plejer der kun at være en enkelt selvstændigt udstillende plus nogle enkelte, der udstiller under en agent. Men denne gang er der pludselig nogle danskere. Så derfor – f.eks. med standen her – er det første gang, vi rigtig ser noget dansk på SIAL,” siger Poul Krabbe, som både som udstiller og besøgende har fulgt messens udvikling siden 70’erne.

Han fortsætter:

”Messen har udviklet sig sådan, at det i dag er det største SIAL, der nogensinde har været. De fleste messer kæmper for at holde skindet på næsen. Tidligere var det sådan på nogle af de tyske messer – tyskerne er jo specialister i messer – at man fik at vide man kunne stille sig op i køen, og måske var der så plads om fem år. Sådan er det ikke mere. Men SIAL og Private Label-messen i Amsterdam (PLMA, red.) er i en fantastisk udvikling. "

Ville fortsætte rejserne

Poul Krabbe gik egentligt på pension for 20 år siden, men det skulle vise sig, at han langt fra var klar til at lægge de mange rejser fra sig, som han hidtil havde krydret sit arbejdsliv med.

Krabbe startede i sine unge dage med at uddanne sig som konditor og fandt arbejde i USA - mest for at se verden. Her mødte han direktøren i Odense Marcipan og blev senere ansat i selskabet. Han har derudover arbejdet i omkring 20 år i margarinebranchen med bl.a. at promovere dansk margarine i udlandet.

”Men jeg syntes jo, at jeg skulle holde det med at rejse lidt i hånden. Så fandt vi ud af at starte Fødevareklubben. Det er en klub bestående af fødevareproducerende virksomheder og dertil knyttede. Vi fandt ud af næsten med det samme, at når vi havde temamøde om f.eks. innovation, så var fødevareproducenterne selvfølgelig interesserede, men det var der også mange andre, der var -  reklamebureauer, emballagefolk osv. - og derfor blev det til en klub af fødevareproducerende og dertil knyttede,” fortæller Poul Krabbe om den nu 19 år gamle netværksorganisation, der i dag rummer ca. 350 medlemmer.

Ikke noget med at boltre sig i Paris

Poul Krabbe er med til at arrangere en række årlige møder og temaaftener for organisationen foruden de mange messer, klubbens medlemmer tager på.

Foto: Majken Søndergaard Nielsen
Foto: Majken Søndergaard Nielsen

I år arrangerer Poul Krabbe fem messer - næste år syv.

”Vi chartrer altid selv fly. Så kan vi bestemme, at vi skal flyve hjemmefra mandag morgen og være her, når udstillingen åbner, tage herfra når den lukker - og ikke noget med at tage ind og boltre sig i Paris om natten, for vi starter næste morgen til åbningstid og tager herfra, når den lukker om aftenen – så har vi haft to effektive dagen på messen. Det er det, det drejer sig om, og det er det, folk vil i dag,” siger den målrettede sekretær og altmuligmand, der bruger en solid portion af sine vågne timer på arbejdet i Fødevareklubben.

”Men det her har også en bagside. Min kone kan ikke forstå, at jeg aldrig har tid til at støvsuge. Og det er fordi, at et stykke arbejde tager den tid, der er afsat til det, og det her kan jeg få til at tage hele dagen, hver dag og søndagen med, hvis der er noget andet arbejde, der ikke tiltrækker mig,” siger Krabbe med at stort smil.

66 af klubbens medlemmer er med på årets SIAL-messe. Til Anuga-messen i 2015 har Poul Krabbe allerede lejet fly til 130 medlemmer.

Chokoladefirma jagter udenlandsk distributør

Fisk fra Nowaco hitter i Afrika

Årets fødevaremesse SIAL er i gang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter