Nestlé sælger knap så kvikt som forudset

Fødevarekonglomeratet Nestlé er kommet ud af de første ni måneder en kende dårligere end ventet, men særligt udviklingslandene udvikler sig positivt.
AF RITZAU FINANS & JØRGEN RUDBECK

2014 er i årets første ni måneder ikke helt blevet det år, som den store schweiziske fødevarekoncern havde håebet.

Det fremgår af selskabets regnskab, som torsdag morgen er blevet aflagt.

Nestlé omsatte samlet for 66,2 mia. schweizerfranc i perioden, svarende til 408,3 mia. danske kroner, mens den organiske vækst for de første ni måneder var på 4,5 pct., hvilket ifølge Bloomberg News var under analytikernes forventninger. Det skriver Ritzau Finans. Analytikerne havde sat næsen op efter en vækst på 4,7 pct.

“I det fortsatte ustabile globale verdensmarked, hvor der stadig ikke er medvind, har vi over en bred kam skabt vækst. Samtidig med, at vi fokuserer på at levere resultater i det nuværende marked, har vi taget beslutninger, der styrker vores forretning i morgendagens marked. Vi har skabt ”Nestlé Business Excellence” for bedre at udnytte vores størrelse og sikre, at markederne kan koncentrere sig om at vækste deres respektive forretningsområder. Selv om det stadig er et hårdt marked rundt omkring i verden, fastholder vi – når vi også ser på resultatet i vores tre første kvartaler – vores årlige ambition på ca. 5 pct. for hele 2014 med forbedringer i marginer, underliggende ”earnings per share” i faste valutakurser og kapital-effektivitet,” udtaler Nestlé-koncernens CEO, Paul Bulcke, i forbindelse med regnskabet.

Væksten i udviklingsmarkederne var på hele 9,5 pct., mens væksten i de udviklede lande kun var på 0,5 pct.

Divisionen Nestlé Waters, der blandt andet står bag brands som Perrier, S. Pellegrino og Nestea leverede samlet en organisk vækst på 5,1 pct. og omsatte 5,7 mia. schweizerfranc, svarende til 35,2 mia. danske kroner. Væksten kommer ifølge regnskabsmeddelelsen fra mange forskellige dele af verden, ligesom lokale brands som Ozarka og Deer Park har gjort det godt i det nordamerikanske marked. Koncernen har succes med drikken Nestlé Pure Life i udviklingsmarkedet, hvor der i årets ni første måneder var tocifret vækst.

For hele regnskabsåret fastholder Nestlé forventningerne om en organisk vækst 'omkring' 5 pct., som det hedder i regnskabsmeddelelsen.

Nestlé er verdens største producent af fødevarer og drikke og omsætter på verdensplan for ca. 540 mia. kr. årligt. Selskabet har 340.000 ansatte. Nestlé producerer og sælger kendte mærker som fx Nescafé, Nespresso, Nesquik, Kit Kat, Smarties, NAN, After Eight, Fitness, Cheerios og meget mere.  

Nestlé i storstilet offensiv for dyrevelfærd

Nestlé køber aktier tilbage for første gang i tre år

Nestlé sælger juice-mærke 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter