Arla-rival udvider russisk produktion

Den finske mejerikæmpe Valio vil nu begynde at producere langtidsholdbar mælk og fløde i den russiske by St. Petersborg.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den finske mejerikoncern Valio vil i den nærmeste fremtid påbegynde produktion af flere mejeriprodukter i Rusland. Det skriver selskabet ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti i en meddelelse.

I denne måned vil selskabet ifølge nyhedsbureauet begynde produktion af langtidsholdbar mælk og fløde ved fabrikken Galactika i nærheden af storbyen St. Petersborg.

Den finske mejerikæmpe er stærkt afhængig af det russiske marked, og er derfor også blevet hårdt ramt af det importforbud, som Rusland indførte mod visse fødevarer fra EU, USA, Canada, Australien og Norge tidligere på året.

Den finske nationalbank har anslået, at værdien af de fødevareprodukter, der er omfattet af det russiske importforbud, lå på 283,4 mio. euro – 2,11 mia. kroner - sidste år. Valios andel af den eksport var på hele 85,4 pct., svarende til 242 mio. euro.

Omkring 90 pct. af de produkter, Valio sælger i Rusland bliver importeret fra Finland, ifølge tal fra august, mens resten bliver produceret lokalt ved fabrikken i St. Petersborg, samt en anden fabrik i den lille by Ershovo i nærheden af Moskva.

Ved at udvide produktionen ved Galactika-fabrikken kan Valio ganske givet fastholde en større del af sit russiske salg, mens importforbuddet står ved magt.

Presset Arla-rival udnævner ny topchef

Nordisk Arla-rival varsler massefyringer

Valio fyrer 126 efter russisk importforbud

Rusland vil alligevel tillade visse fødevarer fra Vesten

Arla-rival mister medarbejdere og millioner på russisk embargo

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter