Tomex op på toplinje og ned på bundlinje

Handelskoncernen Tomex Danmark, der opererer i en række lande, drev omsætningen til nye højder i det seneste regnskabsår, men stigende fødevarepriser gav et lille fald i indtjeningen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den internationale fødevaregrossist Tomex Danmark rykkede i regnskabsåret 2013/14 endnu engang på omsætningen, mens bundlinjen tog et nøk ned for første gang i en årrække.

Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab, der blev afsluttet den 30. juni 2014.

Koncernen, der beskæftiger cirka 80 mennesker og forhandler en række forskellige friske og frosne fødevarer, omsatte i regnskabsåret for 1,2 mia. kr. mod 1,1 mia. kr. året før.

Bruttoresultatet faldt fra 48,5 mio. kr. til 47,2 mio. kr. - omkostninger til råvarer og hjælpematerialer steg fra ca. 1,0 mia. kr. til ca. 1,1 mia. kr. Den udvikling afspejlede sig på bundlinjen: Årets resultat landede på 15,4 mio. kr. mod 16,6 mio. kr. året før.

Egenkapitalen udgør 63,7 mio. kr., mens de samlede aktiver udgør 242,7 mio. kr.

”Aktivitetsniveau og indtjening anses som tilfredsstillende,” hedder der i regnskabet, hvori ledelsen også udtrykker forventning om ”yderligere vækst og en forbedret koncernindtjening.”

Tomex’ direktør og ejer, Tom Andersen, der stiftede selskabet tilbage i 1988 som en enmandsvirksomhed, kommenterer over for food-supply indeværende regnskabsårs 1. kvartal. Her henviser han til en positiv udvikling i omsætningen, drevet af et gennembrud i Centralamerika:

"Vi har haft held til at oparbejde nogle nye markeder i Centralamerika med udgangspunkt i Columbia og Peru. Og der har vi god tro på fremtiden," siger han.

Arving klar til at overtage jysk milliardforretning

Nordjysk storgrossist runder endnu en milliard

Nordjysk milliardselskab ekspanderer med tålmodighed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter