Danish Crown: Strejke kommer bag på os

Det kommer bag på Danish Crown, at medarbejdere på det strejkeramte slagteri torsdag formiddag valgte
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Torsdag morgen valgte de første 34 ansatte på Danish Crowns slagteri at nedlægge arbejdet, efter at det ikke havde været muligt at nå til enighed om de kommende akkorder på slagteriet. Efterfølgende valgte yderligere ca. 150 medarbejdere at holde tidlig fyraften, og dermed slagtes der ikke grise på slagteriet før tidligst fredag morgen.

At situationen skulle ende med strejke kommer bag på slagterikoncernen, siger pressechef Jens Hansen.

"Det er da brandærgerligt at medarbejderne reagerer på den her måde, og at de vælger at nedlægge arbejdet på en akkord-ændring, som er meldt ind helt i overenstemmelse med overenskomsten," siger han til FødevareWatch med henvisning til den akkordændring, der onsdag aften blev meldt ind for den del af slagteriet, der arbejder med udbeninger af forender. I den afdeling har man installeret robotter, som skal effektivere driften.

Indtil videre er det småt med oplysninger om, hvor lang tid arbejdsnedlæggelsen vil vare ved.

"Det eneste vi ved, er at medarbejderne igen mødes fredag morgen, og her håber vi så, at de genoptager arbejdet," siger Jens Hansen, der tilføjer, at det jo ikke er første gang, at Danish Crown har været ramt af denne type arbejdsnedlæggelse, og at han derfor håber, at der tale om 'en enlig svale' i denne omgang.

Strejke lammer Danish Crown-slagteri

Næsten alle opsagte slagteriansatte i job

Danish Crown fyrer 150 ansatte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter