Så meget tjener slagteriarbejderne

Der er stor forskel på måneds- og timelønningerne blandt medlemmerne af Fødevareforbundet NNF.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Om man er slagter på aftenarbejde, eller man arbejder som slagter i en butik, er lønsedlen vidt forskellig, når den sidst på måneden rammer medarbejderne.

En opgørelse fra Fødevareforbundet NNF viser, at på tværs af erhverv som slagtere, bagere og mejerister tjener medlemmerne i gennemsnit 27.953 kroner om måneden før skat, inklusiv overarbejde og tillæg, men uden pension.

Dykker man lidt mere ned i løntallene, viser det sig, at den højeste gennemsnitlige månedsløn tilfalder de industrislagtere, der arbejder på aftenhold på slagteriernes svine-linjer. I gennemsnit er deres månedsløn på 34.780 kr. Udover slagterimedarbejderne tilhører også mejeristerne den bedst betalte del af medlemmerne i forbundet, og i gennemsnit kan de hæve 29.814 kr. om måneden, skriver NNF i opgørelsen.

Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!

I den anden ende af NNF-skalaen finder man de butiksansatte slagtere og bagere, som med en gennemsnitlig månedsløn på 23.961 kr. og 22.454 kr. ligger en del under det samlede gennemsnit.

Ser man på timelønningerne er det på samme måde de aftenarbejdende slagterimedarbejdere, der hæver den højeste timesats. Deres 216,93 kr. i timen står i stor kontrast til de 140,05 kr., som en butiksbager kan tjene i timen.

"Oversigten viser, at gode overenskomster giver fornuftige lønninger. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange arbejdsgivere mener, at fødevarearbejdernes løn er for høj. Men vi er meget opmærksomme på, at medarbejdernes løn dels skal afspejle det ofte fysisk hårde arbejde i højt tempo, som de har, og dels den store værdi de er med til at skabe. Og så skal lønnen svare til den levestandard, vi har i Danmark,"  udtaler Tage Arentoft, næstformand i NNF, i en kommentar til opgørelsen.

Læs hele opgørelsen i det seneste nummer af NNF's medlemsblad Substans her.

NNF håber slagteri-tiltag kan bremse jobnedgang

Slagteriarbejdere skyder på vækstplan

Organisationer: Danske svin skal blive i Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter