AP Pension kigger på alle typer af gårddrift, når de beslutter sig for, hvilke landbrug de gerne vil investere i.

Selskabet har sat 600 mio. kroner af til at investere i gårde, og selv om det indtil nu har indgået aftaler med fem landmænd, er der stadig flere penge i kassen, så alle typer af landmænd kan indgå en aftale med AP Pension, uanset hvilke dyr de gerne vil have i deres bedrift.

”Det kan både være køer, grise og kyllinger. Faktisk også geder for den sags skyld, men vi ville ikke investere i en bedrift med mink, for eksempel, for det skal være konventionelle dyr, hvor der er nogle bygninger, vi kan investere i,” siger Torben Andersen, der er direktør i Dansk Farm Management til FødevareWatch.

Dansk Farm Management er et selvstændigt selskab, der står for at udvælge landmænd på vegne af AP Pension, og selskabet har ifølge Torben Andersen ingen præferencer for, hvilken slags dyr gården har, for det er først og fremmest vigtigt, at økonomien kan hænge sammen i projekterne.

”Vi kigger efter profitable bedrifter af en vis størrelse, og så er det vigtigt, at vi mener, at de har en fremtid og et økonomisk perspektiv. Vi har ingen præferencer i forhold til, om det skal være økologisk eller ikke-økologisk, så vi investerer i alle former for landbrug,” siger han.

Ønskelandmand har egen opsparing

Modellen er sådan skruet sammen, at AP Pension køber jord og bygninger, mens landmanden selv skal investere i driften, og planen er, at landmanden skal kunne spare op til at købe AP Pension ud af investeringen i løbet af cirka 10 år. Dansk Farm Management leder efter en landmand på omtrent 25-45 år, som har et godt CV inden for det område, han eller hun gerne vil investere i.

Derfor er ønskelandmanden en, som har kunnet spare nogle penge op, men som ikke har været i stand til at spare nok penge op til, at banken har villet låne ham nok penge til at købe et større landbrug.

”Hvis landmanden for eksempel har sparet en halv million op selv, vil banken måske være skeptisk ved at låne ham de 50 mio. kroner, der skal til for at investere i en stor bedrift. Men driften udgør måske 5-7 mio. kroner af det samlede beløb, så hvis vi køber bygningerne, skal landmanden måske låne 5 mio. kroner i banken, og så gør den halve million jo en stor forskel,” siger Torben Andersen.

Budget er en forudsætning

Indtil videre har Dansk Farm Management talt med omkring 75-100 landmænd, mens det er lykkedes at lave aftaler med fem. Selskabet kræver nemlig, at landmanden laver et budget, som kan dokumentere, at det er muligt at skabe et godt afkast på driften.

Når aftalen er indgået, sørger Dansk Farm Management stadig for at holde snor i landmanden, så gården udvikler sig i den rigtige retning.

”For hver gård har vi et gårdråd, som vi sidder i, så vi holder øje med, om landmanden bliver ved med at præstere. Det helt fundamentale her er, at vi ikke går ind og tager et ansvar for driften. Det er afgørende, at landmanden selv har ejerskab over den del,” fortæller direktøren.

Pensionskasser sender milliarder efter landbruget

Dansk landbrug kan miste milliarder i denne uge