Danskerne får EM-titel i discount i 2016

Om få år vil danskerne være de mest discountelskende forbrugere i Europa.
AF MORTEN NYSTRUP

Danskerne er så vilde med varer til billige penge, at vi er godt på vej til at erobre pladsen som Europas mest discounthungrende forbrugere. En status som tyskerne har i dag, og som vi, hvis udviklingen fortsætter, vil overtage i 2016.

Det forudser forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen, der har set nærmere på danskeres forbrugsvaner.

I 2002 havde discountbutikkerne en markedsandel på 24 pct. I 2012 var den steget til 37 pct.

Og der er kommet flere discountforretninger i gadebilledet, hvilket har medvirket til, at Danmark i dag er det land i Europa med flest dagligvareforretninger pr. indbygger.

Det sker i en tid, hvor den samlede detailhandel er banket 10 år tilbage, konstaterer Johan Juul-Jensen.

"Forbrugerne vægter i dag en lavere pris højere end f.eks. ulempen ved at skulle handle mere end et sted," konstaterer han.

Men det er tilsyneladende ikke kun prisen, der er afgørende for vores butiksvalg. Der er skudt masser af nye discountbutikker op på trafikale optimale steder, der ligger godt i forhold til ruten til og fra arbejde.

Det er en fordel, for 60 pct. af de danske forbrugere køber dagligvarer fire eller flere gange om ugen.

Udbuddet af varer og længere åbningstider har også været med til at trække stadig flere kunder til, vurderer Johan Juul-Jensen.

"Mærkeligt, hvis vi ikke tager andele fra discount"

Kiwi: "Vi var først med kvaliteten"

Fakta: "Vi skal blive bedre på kvalitet"

Kvalitetssats i discount kan kvæle supermarkederne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter