Føtex ind i kampen om lokalvarer

Kampen om at få lokale varer på hylderne spidser til. I kølvandet på Coops madmanifest går Føtex nu i offensiven med et nyt koncept og hidtil uset samarbejde.
Foto: PR
Foto: PR

"Lokal" er et glohedt buzz-word i den danske dagligvarehandel.

I sidste uge fortalte Coop-kæden SuperBrugsen, at man satser på en fordobling af salget af lokale varer, og nu tager Føtex kampen op.

Den Dansk Supermarked-ejede kæde har indgået et samarbejde med virksomheden GO'local og Dansk Cater for at få langt flere lokale varer på hylderne i landets 88 Føtex-butikker.

"Vi vil gerne sikre kunderne nærhed og kendskab til producenterne bag den mad, de køber. Vi vil også gerne understøtte og fremtidssikre små, danske fødevareproducenter, og det kan vi gøre med det nye koncept ved at tilbyde små producenter et stabilt afsætningsgrundlag og en større kundegruppe i Føtex," udtaler Jan Møller, sortimentschef i Føtex, i en meddelelse.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Samarbejder med cateringgigant

Det nye samarbejde kommer til at betyde, at Føtex-butikker i hver sin ende af landet kommer til at have forskellige varer på en række områder.

GO'local har opbygget en portefølje med lokale leverandører og bliver derfor mellemmanden i samarbejdet. Samtidig skal cateringgiganten Dansk Cater stå for logistikken i projektet, som starter i løbet af sommeren.

"Vores koncept er gearet til små producenter, som har brug for fleksibilitet. Vi tegner aftaler med producenterne ud fra, hvad de har kapacitet til at kunne levere, og Dansk Cater A/S står for det praktiske med betaling og leverancer til varehusene. På den måde kan alting foregå i en meget mindre og fleksibel skala," udtaler Bjarne Agger Sidelmann, som står bag GO'local.

Ifølge Føtex-chefen Jan Møller er samarbejdet en banebrydende metode til at få lokale varer ind i store indkøbscentre.

Er i marken efter leverandører

Der er allerede startet forhandlinger mellem GO'local og en række leverandører inden for bl.a. mejeri-, fersk-, grønt- og kolonialvarer.

Men Føtex satser større, og derfor er GO'local sendt i marken efter flere leverandører.

"Vi leder efter dedikerede leverandører – alt fra små gartnerier til pølsemagere og mosterier. Vi vil have producenter med en god historie, der har styr på produktionen og fokus på smag, kvalitet og håndværk," udtaler Bjarne Agger Sidelmann.

SuperBrugsen vil sælge lokalt for 100 mio

"Coop forsøger at tale sig til en førerposition"

Undersøgelse: Danskerne vil have lokal mad

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter