Lidl på vej til at blive Europas største
Ifølge nye tal, der viser udviklingen i populariteten for en lang række europæiske detailkæder, bliver tyske Lidl Europas største supermarkedskæde inden 2018. Det skriver The Guardian.
Lidl forventes at vokse med omkring 5 pct. om året over de næste fem år, mens de største konkurrenter Carrefour, Tesco og Asda vil vokse mindre end 2 pct. om året.
"Dette er et hidtil uset magtskifte i europæisk detailhandel drevet af en nær ustoppelig vækst på discount-området," siger David Gray fra konsulentfirmaet Planet Retail, der står bag undersøgelsen, til The Guardian.
600 mia. kr. i kassen
Han forudser endvidere, at den privatejede Schwarz Group, der ejes af multimilliardæren Dieter Schwarz, og som kontrollerer Lidl, inden 2018 vil opkøbe franske Carrefour og britiske Tesco, som er nogle af Lidls største konkurrenter. Således estimeres selskabets årlige omsætning i 2018 at runde 80 mia. euro, svarende til næsten 600 mia. kr.
I Storbritannien mistede alle større europæiske supermarkeder sidste år dog markedsandele, idet mindre rivaler som Morrisons sænkede priserne med gennemsnitligt 17 pct., mens Tesco og Sainsbury's og Asda alle fulgte efter med mindre prisfald på basale fødevarer.
Aldi og Lidl skaber kaos i Storbritannien
Relaterede artikler:
Analyse: Her er dagligvarekædernes vindere og tabere
For abonnenter