Selskaber kritiserer Vækstfonden

Flere fødevarevirksomheder er utilfredse med vilkårene i Vækstfonden, som skal skabe vækst i danske selskaber. Fonden er for dyr og lever ikke op til sit navn, lyder kritikken.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF MAJKEN SØNDERGAARD NIELSEN

En række fødevareselskaber kritiserer nu forholdene i Vækstfonden - statens finansieringsfond, som sammen med private investorer og pengeinstitutter skal hjælpe virksomheder med at skabe vækst.

Renterne er for høje, det tager for lang tid at søge om midler, og så er det alt for bureaukratisk, mener selskaberne.

”Det tager en helvedes tid. Det giver en frygtelig masse omkostninger. Til syvende og sidst er det min egen baglomme, jeg skal risikere for hver eneste krone. Det er uacceptabelt, simpelthen. Når vi nu skal ud og lave større investeringer end det, vi har været i gang med, så kigger vi et helt andet sted hen. Der bliver formentligt slet ikke kigget på Danmark, og det er Danmarks egen skyld,” siger direktør i Dansk And, Martin Dåsbjerg, til FødevareWatch og fortsætter:

”Det, jeg har mødt, har intet med bankvirksomhed eller risikovillighed at gøre, det er livrem og seler hele vejen igennem.”

"Burde ikke hedde vækstfond"

Også i selskabet Snack Group er direktør Doc Alslev frustreret.

”Det er forkert at kalde det en vækstfond. Sådan som jeg forstod det, skulle de støtte op om os små nystartede virksomheder. Men det, jeg har oplevet, er, at det er uduligt. Vi risikerer for meget, og de er for dyre,” siger Doc Alslev, som er tidligere direktør i Grov Chips.

I Vækstfonden er der, når det kommer til stykket, ikke tale om et alternativ til banklån, fastslår Ole Østergaard fra emballagevirksomheden Pizza Flex Development.

”Man gør meget ud af at fortælle, at vækstlånene er til for at hjælpe de små og mellemstore virksomheder med at få nogle penge, der hvor de ikke kan i banken. Men det er stort set lige så umuligt som at få i banken, og renterne er mindst lige så høje. Så det er jo reelt ikke et alternativ,” siger han.

To sider af samme sag

Erik Sejersen, afdelingschef for Regional Udvikling i Region Midtjylland, vil gå videre med den fremsatte kritik, men konstaterer samtidig, at det ikke er en fuldstændigt sort/hvid sag.

”Hvor risikovillig skal sådan en fond være – det er jo i virkeligheden et politisk spørgsmål. Hvad, tror man, er en vækstmotor – er det, at der er billig kapital til rådighed, eller at virksomhederne skal gøre sig rigtig umage for at blive så lækre, at de sagtens kan forrente en høj rente?” spørger han retorisk.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Tager de højeste risici

Direktør i Vækstfonden, Christian Motzfeldt har rede svar på hånden til kritikken:

”Det er dyrere end bankfinansiering, ja – men det er også den mest risikofyldte del af finansieringen, vi tager os af. Hvis man kan få penge i banken, skal man bare gøre det – når man ikke kan få penge i banken, er det, fordi det er en mere risikofyldt investering, der skal foretages. Det er derfor, man går til os, og derfor koster den mere. Så enkelt er det egentligt,” siger han til FødevareWatch og tilføjer:

”Når man kommer til os, er det jo, fordi man ikke lige kan få finansiering i banken, og det er der jo en grund til. Det er jo ikke bare fordi, banken ikke vil, det er, fordi de vurderer, at investeringen er for risikofyldt til at passe ind i deres forretning, og så sender de den videre til os, som typisk koster 2-3 pct. mere end i en bank alt efter den konkrete investering.”

Christian Motzfeldt kan ikke genkende, at det skulle være en bureaukratisk proces at søge Vækstfondens midler og påpeger, at fonden sidste år var med til at finansiere 550 virksomheders projekter, og at man i år regner vi med at nå op på omkring 750.

Positiv modtagelse af vækstpakke

300 landbrug har lånt 1,3 mia. kr.

Konservative kræver støtte til økologi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter