Reserve får direktørjob hos Dagrofa

Henning Hansen har i et halvt år været konstitueret kategoridirektør i Dagrofa, men stillingen er nu gjort permanent. "I første omgang var han ikke en kandidat," siger topchef Per Thau.
Foto: Ole Lind
Foto: Ole Lind

Detailkoncernen Dagrofa har været uden fast kategoridirektør siden november, men nu er søgningen ovre.

Den udvalgte til posten er 54-årige Henning A. Hansen, som har været konstitueret i jobbet siden november - og selvom det virker som det oplagte valg, har det ikke været planen fra starten.

"I første omgang var Henning A. Hansen ikke kandidat, da han grundet bopæl og familie i Jylland ikke var mobil. Derfor satte vi en search i gang. Men selv med en search var Henning bedste mand til jobbet. Heldigvis er det lykkes at få brikkerne til at falde på plads, så Henning kan tiltræde jobbet, og det er jeg rigtig glad for,” udtaler Per Thau, topchef i Dagrofa, i en meddelelse.

Stor detail-erfaring

Henning A. Hansen har været ansat hos Dagrofa siden 2009, og han har bl.a. som kategorigruppechef været med til at opbygge Dagrofas frugt og grønt-afdeling.

”Jeg er meget glad og stolt over, at valget er faldet på mig, og jeg ser frem til sammen med resten af koncernledelsen at være med til at skabe og opbygge det nye Dagrofa,” udtaler Henning A. Hansen.

Han har stor erfaring fra detailbranchen, hvor han bl.a. har arbejdet som adm. direktør hos Edeka.

Med udnævnelsen af ny kategoridirektør er ledelseskabalen i Dagrofa ved at gå op. Kun stillingen som økonomidirektør er endnu ledig, men den er ifølge meddelelsen fra Dagrofa blevet besat. Senere vil det blive offentliggjort, hvem den nye på posten er.

Direktørafgange koster Dagrofa dyrt

Her er branchens nye høvdinge

Dagrofa skifter stort ud i koncernledelsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter