Folketinget fastholder sit tag i fødevareanprisninger

Fødevareministeriet får ikke lov at give grønt lys til sundhedsanprisninger på fødevarer og nye ingredienser til fødevarer, uden at Folketinget skal inddrages på forhånd.
Det skriver altinget.dk.
Fødevareministeriet har ellers ønsket at kunne benytte sig af et såkaldt standardmandat til at godkende forslag fra EU-kommissionen om enten at tillade eller afvise anprisninger om sundhed og ernæring på fødevarer samt ingredienser til fødevarer.
I et brev fra Folketingets fødevareudvalg får fødevareminister Dan Jørgensen (S) pænt nej.
"Der er jo mange af de her sager, der er politikere, som går op i. Og pludselig ville det blive embedsværket, der træffer beslutningerne, og ikke politikerne. Derfor er det bredt politisk ønske i udvalget, at vi fortsætter med det system, som jo fungerer i dag," siger formanden for Folketingets fødevareudvalg, René Christensen (DF), til Altinget.
"Fødevarestyrelsen spænder ben for nye produkter"
Amerikansk milliardkonglomerat sælger teksturforretning