Food Vision: Innovationen skal være markant
Marketingsleder James Bauly i den amerikanske ingrediensleverandør DSM er ikke i tvivl om det vigtigste budskab til virksomheder i fødevareindustrien på årets innovationskonference Food Vision.
Innovationen skal løftes, løftes igen og så løftes en gang mere. Det skriver det internationale medie Food Navigator.
”En af de største udfordringer fremover for alle os i industrien er, hvordan vi på en bæredygtig måde kan skaffe føde til en voksende befolkning,” siger Bauly til Food Navigator og fortsætter:
”Jeg tror, alle her kan blive enige om, at vi har et fælles ansvar for at gøre det på den rigtige måde og at bruge innovation til at få det til at ske. Den eneste måde, hvorpå vi vil være i stand til at brødføde verden på fremover, er ved at innovere markant og finde på fuldstændigt ud-af-boksen-ideer til at få det til at ske.”
Ledere i fødevarevirksomheders forsknings-, marketings– og forretningsafdelinger mødtes d. 31. marts til 2. april i den franske filmby Cannes for at debattere kilderne til bæredygtig vækst og indtjening på dagens globale føde- og drikkevaremarked.
Nestlé-chef: 2014 bliver endnu et udfordrende år
Millionprojekt skal udvikle naturlige ingredienser
Organisationer: Nøglehuls-krav tvinger industri til nytænkning