Amerikansk milliardkonglomerat sælger teksturforretning
Den familieejede ingrediensvirksomhed Mane, som har fransk-belgiske rødder, køber kødtekstur-afdelingen af det amerikanske konglomerat Cargill.
Forretningsdelen som indtil videre har været en del af Cargills ingrediensforretning, har specialiseret sig i blandinger af en lang række funktionelle ingredienser. Afdelingen har opnået en stærk position på markedet for teknologiske løsninger til industrien for kødforarbejdning i Spanien og andre store kødmarkeder i Europa.
Mane er p.t. en stærk aktør på markedet for kødforarbejdning i Frankrig, og opkøbet skal styrke Manes ekspertise på feltet yderligere. Virksomheden har været ejet og drevet af familien Mane siden 1871.
Amerikanske Cargill beskæftiger sig med ting så forskellige som mad, afgrøder, finansielle og industrielle produkter og services og har mere end 143.000 ansatte i 67 lande. Cargill omsatte i 2013 for 136,7 mia. dollar.
Hvilket beløb Mane måtte af med for forretningen er fortroligt.
Madoliegigant når ny rekordhøjde
Relaterede artikler:
Madoliegigant når ny rekordhøjde
For abonnenter