Briterne er vilde med Aldi og Lidl

Det går bedre for de to tyske discountbutikker Aldi og Lidl end nogensinde før på det britiske marked. Aldi har over de seneste 12 uger oplevet en salgsvækst på hele 35,3 pct., hvilket er den højeste vækstrate nogensinde. Lidl hænger imidlertid godt med og rapporterer om en salgsvækst på 17,2 pct.
Det skriver The Independent.
Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!
De fire store supermarkeder, "The Big Four", bestående af Tesco, Asda, Sainsbury's og Morrisons, er således udfordret af de tyske discountkæders massive fremgang i Storbritannien. Den store vækst fremgår af tal offentliggjort onsdag af Kantar Worldpanel, som er et privat konsulentfirma med speciale i forbrugerindsigt.
"De fire store supermarkeder har de seneste 12 uger oplevet et stort fald i salget og mistet betydelige markedsandele," siger Edward Garner fra Kantar Worldpanel til The Independent.
Aldi står nu for 4,6 pct. og Lidl for 3,4 pct. af det britiske marked, mens Tesco fortsat er suveræn markedsleder med hele 28,6 pct. af det samlede salg.
Relaterede artikler:
Her er danskernes favoritsupermarked
For abonnenter