Detailekspert ser kulsorte skyer over Dagrofa
Det netop præsenterede underskud på dundrende 221 mio. kr. i Dagrofa-koncernen får ikke kun panderynkerne frem hos adm. direktør Per Thau, der tidligere tirsdag til FødevareWatch talte om, at man for at bygge et solidt fundament må starte med et stort hul.
Hullet på 221 mio. kr. i 2013-regnskabet får også detailekspert Bruno Christensen fra Retail Innovation Scandinavia til at se yderst skeptisk på fremtiden i koncernen, der står bag Superbest-, Kiwi- og Spar-butikkerne i Danmark.
"Jeg tror ikke på, at det næste regnskab vil vise noget positivt resultat i Dagrofa. De vil fortsætte med den deroute, som de allerede er ude på, og de vil fortsætte med at tabe markedsandele. Det går ud over deres Superbest- og Spar-butikker, og jeg ser ikke nogen lyspunkter på nogen fronter," siger han til FødevareWatch.
"Det er jo tæt på at være en katastrofe for Dagrofa, at de har et regnskab, der ser ud, som det gør. Jeg kan da godt se forklaringen, og der er ingen tvivl om, at de har brugt masser af penge på at omlægge organisationen og lavet klausuler til samtlige købmænd om, at de skal købe deres butikker. Men det korte af det lange er, at de ikke vækster i markedet på samme måde som discountmarkedet vækster, og det er deres store udfordring," siger han.
Alt for stærke konkurrenter
Bruno Christensen tror ikke på, at Dagrofa kan komme tilbage med deres discountsatsning i form af flere Kiwi-butikker. Per Thau fra Dagrofa løftede tidligere tirsdag sløret for, at den fremtidige vækst skal ske gennem blandt andet at etablere 15-20 discount-butikker, men det giver detaileksperten ikke ret meget for
"Jeg er ikke sikker på, at de med Kiwi får et fodfæste som gør, at de på nogen måde kan matche de øvrige discountkæder. De er alt for stærke på deres etablerede koncepter," lyder vurderingen fra Bruno Christensen.
Han ser især de stærke tyske, store discountkæder Lidl og Aldi som værende for stærke på indkøbsstyrken til, at Dagrofa kan komme ind og tage markedsandele fra dem, ligesom den største danske kæde Netto heller ikke levner meget plads til nye Kiwi-butikker.
"Derudover har vi Fakta - der ganske vist bløder, indtil Coop finder deres egne ben at stå på - som har det lige så skidt som Kiwi, og over dem alle finder vi så hurtigløberen Rema 1000, der har overhalet alle på væksten. Det er sket, fordi konceptet er helt rigtigt, og fordi de i front har nogle købmænd, som kan drive forretningerne," siger Bruno Christensen, der fremhæver det lave antal varenumre på ca. 2.200, som en af årsagerne til, at Rema 1000 vinder over de øvrige. Derudover kan købmændene tage varer ind, der passer til den lokale handel, og det giver ifølge detaileksperten konceptet en klar fordel fra start.
For sent på discounten
Ifølge Bruno Christensen har Dagrofa været for blinde ove rfor drejningen i retning af mere discount, og det har betydet, at de fra start har haft svært ved at sælge ideen om Kiwi-konceptet til danskerne. Deruodover mener han også, at der kun i meget begrænset omfang vil være plads til de gode købmænd i Superbest-kæden fremover.
"Man skulle have nogle nordmænd ned med Rema-konceptet, før man fandt ud af, at der var en masse selvstændige, der gerne ville stå i spidsen for deres egne butikker. Før herefter lavede man samarbejdet med Norgesgruppen om at få skabt, hvad der senere blev Kiwi. Og det har aldrig fået den gennemslagskraft, som man havde håbet. Man er bagefter og på hælene, samtidig med at grundstammen i det traditionelle supermarked som Superbest er inde i en overlevelseskamp, som den ser ud til at tabe," siger Bruno Christensen om udviklingen på landsbasis.
Han noterer sig blandt andet, at en velassorteret Superbest-butik med omkring 12.000-15.000 varenumre "fra dag et vil tabe en tredjedel af omsætningen, hvis der åbner en Rema 1000-butik med 2.200 varenumre på det næste hjørne i byen."
Millionerne fosser ud af Dagrofa
Relaterede artikler:
Analytiker: Dagrofa tænker snart som kapitalejet koncern
For abonnenter
