NNF: Nu skal virksomhederne skabe job

Fødevareforbundet NNF er tilfreds med regeringens Aftale om Vækstplan for Fødevarer. Nu er det op til virksomhederne at skabe vækst og beskæftigelse i fødevareindustrien, mener forbundet.
Foto: Jens Dreisling, Polfoto
Foto: Jens Dreisling, Polfoto

Med udgangspunkt i at de danske fødevarevirksomheder med Vækstplan for Fødevarer ser ud til at have fået opfyldt en lang række af deres ønsker, ,mener Fødevareforbundet NNF, at vejen er banet for, at der for alvor kan komme gang i væksten og dermed også beskæftigelsen indenfor erhvervet.

Det siger forbundsformand Ole Wehlast i kommentar til aftale om regeringen sammen med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fik på plads tidligere på ugen. Hensigtserklæringen ser lidt anderledes ud, end det oprindelige udkast, men formanden er ifølge en meddelelse fra  NNF tilfreds.

"Jeg hilser både de ændrede randzoner velkommen, ligesom jeg er tilfreds med, at regeringen hæver antallet af dyreenheder pr. hektar jord. Begge dele må alt andet lige betyde, at produktionen af slagtesvin hæves, og det er naturligvis godt nyt for vores medlemmer," udtaler han.

Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!

Derudover fremhæver Ole Wehlast muligheden for at lave et medarbejderselskab, hvor medarbejderne kan investere en del af deres løn i deres virksomhed, som et positivt element i aftalen.

Den gode aftale lægger ifølge NNF nu det kommende arbejde over på virksomhedernes skuldre, for det er dem, som skal levere væksten, mener man.

"Nu er det op til virksomhederne at bevise, at de forskellige tiltag, de så længe har efterspurgt, gør en forskel. Jeg forventer, at virksomhederne holder inde med deres kritik og brok over rammevilkårene, og i stedet bruger deres krudt på at skabe nye jobs. De kan i hvert fald ikke blive ved med at bebrejde alle andre, hvis det går skidt," udtaler Ole Wehlast.

Som FødevareWatch tidligere har skrevet, afventer industrien stadig, hvordan den konkret lovgivning, der skal afløse hensigtserklæringen, kommer til at se ud, og hvordan man vil styrke råvaregrundlaget.

NNF: Danish Crown truer den danske model

WP Kød: Salmonella-sag får næppe konsekvenser

NNF: Ansatte skal beskyttes ved anmeldelser om ulovligheder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter