Fabriksats skaber vækst hos ingrediensforhandler

Ingrediensvirksomheden Chr. Olesen & Co. har klaret sig yderst fornuftigt igennem krisen, og med ny egen fabrik omsætter den tidligere distributør-virksomhed for mere end nogensinde.
Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix
Foto: Juan Hein / Ritzau Scanpix

Den 129 år gamle forhandler af ingredienser, Chr. Olesen & Co., har i den grade klaret finanskriseskærene, og i det netop aflagte regnskab præsenterer de en omsætningsfremgang til 1,5 mia. kr. og den samlede bundlinje er i det seneste år vokset med 25 pct. til et resultat på 19 mio. kr., skriver Børsen.

Omsætningen er fordoblet siden 2009, hvilket blandt andet skyldes investeringer i egne fabrikker, og det kan muligvis være vejen frem for virksomheden, der handler med og producerer ingredienser til fødevare-, foderstof- og farmaindustrien, forklarer hovedejer Mads Chr. Olesen

"Vores fornemmeste opgave er at sikre virksomhedens eksistensberettigelse. Hvis man vil det, så bliver man nødt til at have nogle flere ben at stå på, uden at det bliver konglomeratisk. Man bliver nødt til at diversificere forretningen og udvide kernen til at omfatte mere," siger han til Børsen.

Danske verdensmestre

Den samlede danske ingrediensbranchen har det rigtig godt, og man forventer at de danske virksomheder i 2015 kommer til at sidde på op til15 pct. af det globale marked. Det viser en rapport som Ingrediensforum – en del af Dansk Industri - netop har fået udarbejdet.

Det er gamle og videnstunge virksomheder, der har givet Danmark sin internationale førerposition, og på mange måder er det naturligt fortsat at beholde vidensudviklingen i Danmark.

Prøv FødevareWatchs abonnement gratis i 30 dage!

"Der er en stærk fødevareklynge i Danmark og en viden, der er opbygget over mange år. Derfor er det ikke noget, der bare er så nemt at kopiere andre steder. Hele ingrediensklyngen har en tung og stor base i Danmark, og derfor er det meget naturligt, at når man har produktion osv. her, så har man også viden her," siger Asger Jacobsen, formand for Ingrediensforum og adm. direktør i den amerikanskejede ingrediensvirksomhed BHJ Ingredients, til FødevareWatch.

Ingrediensbranchen savner målrettet uddannelse

Tidligere Arla-selskab laver beskedent overskud

Danmark er verdensmester i ingredienser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter